I dagens artikel skal vi tale om Klinisk diætist, et emne der uden tvivl skaber interesse og nysgerrighed hos mange mennesker. Klinisk diætist er et emne, der har været genstand for debat og undersøgelser gennem årene, vækket modstridende meninger og skabt stor indflydelse på samfundet. Fra dets oprindelse til nutiden har Klinisk diætist spillet en vigtig rolle på forskellige områder, og har påvirket den måde, vi tænker, handler og forholder os til verden omkring os. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Klinisk diætist, analysere dens implikationer og diskutere dens relevans i dag. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af Klinisk diætist!
En klinisk diætist er en sundhedsuddannet person, der arbejder på hospitaler, i kommuner eller som selvstændig privatpraktiserende klinisk diætist. Kliniske diætisters hovedområde er diætbehandling af ernæringsrelaterede sygdomme.
Uddannelsen til klinisk diætist blev i 2002 slået sammen med de to uddannelser til ernærings- og husholdningsøkonom og økonoma til den nye uddannelse professionsbachelor i ernæring og sundhed. Siden da er uddannelsen til klinisk diætist en studieretning i uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Klinisk diætist er en beskyttet titel, der kun må benyttes af personer, der har fået autorisation som klinisk diætist fra Sundhedsstyrelsen.
Ved en urafstemning i 1992 blev der taget en kollektiv faggruppebeslutning om, at kliniske diætister fremover organiserer sig i egen faglig organisation, Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD). FaKD udgiver faggruppens fagblad "Diætisten".