Klokken
I dag er Klokken et yderst relevant emne, der fanger opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indvirkning på samfundet og dagligdagen er ubestridelig, og den genererer uendelige meninger, debatter og diskussioner. Det er et emne, der vækker nysgerrighed og fascination, men som også rummer udfordringer og kontroverser. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter af Klokken, analysere dens indflydelse på forskellige områder, dens udvikling over tid og den rolle, den spiller i folks liv i dag.
Denne artikel handler om dagligdags tidsangivelse, for andre betydninger se klokke
Klokken eller klokkeslættet betegner (brugt i rette sammenhæng) et udtryk for tidsangivelse i timer og mindre enheder, som i: "hvad er klokken?" Klokken/klokkeslættet refererer til, hvad et korrekt indstillet ur på et givent tidspunkt viser – omsat i dagligdags sprog.
Begrebet bruges først og fremmest som en enhedsangivelse (tid) i form af fx 'klokken fem' (forkortet: 'kl. 5'), men små børn kan også 'lære klokken', dvs. at de kan blive lært, hvordan man aflæser et ur.
Dagligdags tidsenheder
- "Et" til "fireogtyve", underforstået 'timer' (1 cyklus på en dag)
- "Et" til "tolv", underforstået 'timer' (2 cykler på en dag)
- "Halv ..." (en halv time fratrukket)
- "Kvart i ..." (et kvarter fratrukket)
- "Kvart over ..." (et kvarter tillagt)
- "Et minut i ..." til "niogtyve minutter i ..." (minut(ter) fratrukket)
- "Et minut over ..." til "niogtyve minutter over ..." (minut(ter) tillagt)
Dagligdags præcision
Normalt ønskes svaret på spørgsmålet "hvad er/siger klokken" kun præciseret ned til timer eller fjerdedele timer og desuden kun op til et halvt døgn. Hvis klokken fx er 18:49, vil man således ofte nøjes med at sige, at den er kvart i syv. Præcisionen skifter dog naturligt nok med behovet i en given situation, dvs. i forhold til hvad man formoder spørgeren ikke allerede ved i forvejen – og desuden har brug for at vide.
Historisk
Når vi taler om "klokken", er det en reminiscens fra en tid da ure ikke var hvermands eje, og man derfor var afhængig af ure/klokker i kirketårne eller andre offentlige bygninger. Disse var forsynet med slagværk som slog time- og ofte tillige kvarterslag. Man sagde derfor "klokken er slået ni" (dvs. har slået ni slag), eller blot "klokken er ni". De færreste tænker i dag på at klokkeslæt betyder "klokkeslag".
Endnu i 1800-tallet kunne man sige "klokken gaar til ni". Dette betød blot at den var over otte. "Klokken er et kvarter til ni" betød 8:15.
Se også
Timer (12-cyklus)
Tidsmålere
Diverse
Referencer
- ^ "Klokke (betydning 3.2)", Ordbog over det danske Sprog,
i forb. klokken gaar til 12 olgn., (jf. halvgaaen 1; nu l. br. i rigsspr.) klokken er ml. 11 og 12.
- ^ "Kvarter (betydning 3.1)", Ordbog over det danske Sprog,
et kvarter til ell. paa eet, (gldgs.) et kvarter over tolv (1215).