I denne artikel vil vi udforske emnet Konventikelplakat fra forskellige perspektiver og tilgange. Konventikelplakat er et bredt og relevant emne, som har fanget opmærksomheden i forskellige sektorer i samfundet i de senere år. Vi vil behandle grundlæggende aspekter af Konventikelplakat, undersøge dets indvirkning på forskellige områder og dets udvikling over tid. Derudover vil vi analysere de forskellige synsvinkler, der findes omkring Konventikelplakat, samt de implikationer det har på folks dagligdag. Gennem denne artikel søger vi at give et komplet og opdateret syn på Konventikelplakat med det formål at tilbyde vores læsere en dybere og berigende viden om dette emne.
Konventikelplakaten var et dekret udstedt af Christian den 6. den 13. januar 1741. Det forbød religiøse sammenkomster (en konventikel) i hjemmene uden sognepræstens samtykke og tilstedeværelse.
Pietismen lagde store vægt på den individuelle tro, og derfor kunne dette udgøre en fare for enheden i Danmarks statskirke. Den danske stat tog i 1700-tallet brodden af pietismen ved at gøre den til statsreligion. Den gren af pietismen, som man antog, var den hallensiske pietisme, der havde et positivt forhold til stat og kirke.
Det viste sig dog, at der skulle en mere stram lovgivning til for at holde styr på de mere radikale pietister, og det førte derfor til dette dekret i 1741.
Dekretet slog fast, at kun sognepræsten måtte holde disse møder og også tale ved dem. Naturligvis måtte man gerne i familien holde morgen- og aftenandagt uden præstens medvirken, men der måtte ikke inviteres folk til for at holde denne andagt. En undtagelse var dog små møder for en snæver flok, hvor man kortfattet talte om Bibelen. Disse møder skulle naturligvis være godkendt af den lokale sognepræst.
Dekretet i praksis blev ophævet af den senere Christian den 8. i 1839 under indtryk af de gudelige vækkelser