Lønarbejde

I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Lønarbejde. Lønarbejde er et emne, der har skabt stor interesse på forskellige områder af samfundet, lige fra politik til videnskab. Gennem historien har Lønarbejde været genstand for flere undersøgelser og debat, hvilket har ført til større forståelse og viden om emnet. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Lønarbejde, samt dets indflydelse på nutidens samfund. Fra dets oprindelse til dets fremtidige implikationer er Lønarbejde et yderst relevant emne, der fortjener at blive analyseret i dybden.

For alternative betydninger, se Arbejde. (Se også artikler, som begynder med Arbejde)
Arbejder ved dampmaskine, 1920
Pramdragere ved Volga, maleri af Ilja Repin (1870-1873)

Lønarbejde, lønmodtagerarbejde eller job beregnes som arbejdskraftens/medarbejderens anvendelse pr. time. Arbejdskraftens pris (løn) opgives f.eks. som timeløn, akkordløn eller provisionsløn, hvilket betales af arbejdsgiveren. Lønnen kan desuden indeholde forskellige goder, pensionsordning, bonus mm. Produktets merværdi er en konsekvens af det udførte arbejde, og er forskellen på varens salgspris og omkostningerne til løn, materialer mm.

Kendetegnende for det moderne samfund er, at det hylder arbejdet og herunder lønarbejdet. Antagelsen er, at jo mere befolkningen arbejder (i betydningen lønarbejder), desto bedre for samfundet som helhed. De sidste godt 200 år har en stribe filosoffer og tænkere forsøgt at formulere en kritik af dette synspunkt. Bl.a. kan nævnes: Karl Marx, Paul Lafargue, Herbert Marcuse, Guy Debord, Antonio Negri, André Gorz og Robert Kurz.

I Danmark aftaler arbejdsmarkedets parter ansættelsesvilkårene for danskere på arbejdsmarkedet. Fagforeninger indgår overenskomster med virksomhederne på medarbejdernes veje.

Referencer

Se også

Erhverv og erhvervslivSpire
Denne artikel om erhverv, erhvervsliv og arbejdsmarked er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.