Laptevhavet
I dagens verden er Laptevhavet blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af individer og samfund. Siden dets fremkomst har Laptevhavet fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans, og det har skabt debat lige fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund. Laptevhavet er blevet undersøgt og analyseret fra forskellige perspektiver, hvilket har givet anledning til en stor mængde information og meninger om sagen. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Laptevhavet, udforske dens betydninger, implikationer og mulige fremtidige udviklinger.
Laptevhavet er en del af det Arktiske Hav. Det ligger mellem Sibiriens østkyst, Tajmyrhalvøen og øerne Severnaja Semlja og Novosibirskije Ostrova. Havet har et omtrentligt areal på 672.000 km². Farvandet er kun farbart fra august til september. Havet er opkaldt efter de russiske opdagelsesrejsende Dmitrij Laptev og Khariton Laptev (fætre).
På svensk kaldtes havet Nordenskiölds hav før 1935, opkaldt efter Adolf Erik Nordenskiöld. I dag benyttes det russiske navn internationalt.
Af de dyrearter som lever i og omkring havet er bl.a. ringsæl, lemmesæl, grønlandssæl, hvalros, rensdyr, ulve, lækat, polarræv, isbjørn og sneugle.
Koordinater: 76°N 125°Ø / 76°N 125°Ø
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |