I denne artikel vil vi grundigt udforske Livlæge og dets mange implikationer i dagens samfund. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen har Livlæge været genstand for debat og analyser på forskellige områder. Gennem årene har Livlæge vist sig at være et emne af interesse ikke kun for specialister og akademikere, men også for den brede offentlighed. Gennem denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over de mest relevante aspekter af Livlæge, analysere dets udvikling over tid og undersøge de forskellige perspektiver, der eksisterer på dette emne. Gør dig klar til at begive dig ud på en spændende opdagelsesrejse om Livlæge og dens mange facetter!
Livlæge er titlen på den eller de læger, der er ansatte hos kongen og andre fyrstelige personer.
Man kender for Danmarks vedkommende livlægen lige fra midten af det 15. århundrede. Selv da det var bestemt, at kun doktores fra Københavns Universitet måtte praktisere i Danmark, gjordes der en undtagelse med livlægen, der ofte var indkaldte fra udlandet.
På grund af sin stilling som monarkens fortrolige kom livlægen ofte til at spille en rolle også i politisk henseende, og det mest fremtrædende eksempel herpå i den danske historie er Struensee.
I ældre tid kaldtes livlægen ofte med et græsk ord arkiater. Foruden livlægen findes ofte livkirurger. Livlægen lønnedes i gamle dage dels med pengeløn, dels med kanonikater, nutildags af den kongelige civilliste.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |