Lysosom

I dagens verden er Lysosom blevet mere og mere relevant. Hvad enten det er på den personlige, professionelle eller sociale sfære, er Lysosom blevet et centralt element, der sætter tonen på forskellige områder af vores liv. Med tiden er betydningen af ​​Lysosom steget, hvilket har skabt debatter, kontroverser og betydelige transformationer. I denne artikel vil vi udforske i dybden virkningen af ​​Lysosom på det moderne samfund, og analysere dets implikationer, udfordringer og muligheder. Derudover vil vi undersøge, hvordan Lysosom har udviklet sig over tid, såvel som dens indflydelse på flere aspekter af det moderne liv.

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca. 50 forskellige enzymer hydrolyserer makromolekyler. Det er et kugleformet celleorganel der indeholder fordøjelsesenzymer. Lysosomet er adskilt fra resten af cellen af en enkelt membran. Enzymerne i lysosomet er kun aktive ved en pH på ca. 5, svarende til den pH, der er inde i lysosomet. Dette beskytter resten af cellen (der har en pH på ca. 7,2), hvis et lysosom skulle briste, så dets enzymer ikke fordøjer de proteiner, nukleinsyrer og fedtstoffer, der findes i resten cellen. Lysosomer har mange funktioner, der alle drejer sig om at nedbryde strukturer og molekyler. Det kan fx være at slippe af med udtjente organeller, fordøje bakterier der er optaget i cellen etc.

Protister optager næringsstoffer ved at omslutte dem med plasmamembranen og derefter "snørre" den sammen om stofferne og danne en vesikel. Lysosomets membran smelter sammen med vesiklen og fordøjelsesenzymerne nedbryder stofferne, der frigives i cellevæsken. I dyreceller omkranses ødelagte organeller af en membran. Lysosomerne omslutter så organellerne og nedbryder dem, så deres bestanddele kan genbruges i cellen.

Enzymerne i lysosomerne dannes i det ru endoplasmatiske reticulum (det med ribosomer), de transporteres videre til Golgiapparat, hvor vesikler afsnøres og danner lysosomerne.

Christian de Duve vandt i 1974 Nobelprisen i fysiologi eller medicin for at have beskrevet lysosomerne og deres funktion.

Noter

  1. ^ Campbell Biology Campbell, N. A., & Reece, J. B. (2011). Campbell Biology. San Francisco, Calif: Benjamin Cummings. ISBN 1-292-02635-9
NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.