I den moderne verden indtager Maastricht en grundlæggende rolle i vores samfund! Hvad enten det er gennem sin indflydelse på kultur, kunst, politik eller teknologi, har Maastricht sat et uudsletteligt præg på menneskets historie. Fra oldtiden til den digitale tidsalder har Maastricht været genstand for undersøgelse, beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi undersøge virkningen af Maastricht på forskellige aspekter af hverdagen, analysere dens indflydelse i fortiden, dens relevans i nutiden og dens mulige konsekvenser i fremtiden. Vi vil begynde med at undersøge den historiske betydning af Maastricht og derefter dykke ned i dens betydning i dag og fremskrive dens mulige udvikling i de kommende år. Gør dig klar til at opdage et uendeligt univers af muligheder omkring Maastricht!
Maastricht Mestreech | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Topografisk kommunekort december 2015 | |||||
Maastricht kommunes beliggenhed i Nederlandene | |||||
Overblik | |||||
Land: | Nederlandene | ||||
provins: | Limburg | ||||
Postnr.: | 6200-6229 | ||||
Demografi | |||||
Kommune: | 120.2 (1. april 2016) | ||||
- Areal: | 60,03 km² | ||||
- Befolkningstæthed: | 2155 pr. km² | ||||
Tidszone: | UTC +1 | ||||
Højde m.o.h.: | 49 m | ||||
Hjemmeside: | www.maastricht.nl | ||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Maastricht ( udtale ?; Limburgsk: Mestreech /məsˈtʁeːç/; fransk: Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene. Kommunens areal er på 60,03 km², og indbyggertallet er på 122.418 pr. 1. april 2016.
Byen ligger nordøst for grænsen til Belgien og vest for grænsen til Tyskland, og der er togforbindelser til Belgien, Heerlen og Eindhoven.
Byen ligger ved bredderne af floden Maas. Den blev grundlagt af romerne ved et vadested, (Latinsk: Traiectum Mosae, Traiectum ad Mosam, Mosa-trajectum) Også navnet Utrecht stammer fra det latinske Traiectum eller Triecht. Derfor blev navnet af floden tilføjet. I 1051 blev for første gang navnet Masetrieth nedskrevet som senere blev bøjet til Maastricht.
I 300-tallet etablerede den kristne biskop Skt. Servatius (død i 384, nederlandsk: Sint Servaas) et bispedømme i Maastricht. Den ældste bro over Maas er opkaldt efter ham, Skt. Servatiusbroen (nederlandsk: Sint Servaasbrug). Ligeledes den ældste kirke, Skt. Servatiuskirken (nederlandsk: Sint Servaaskerk).
I 1992 blev Maastricht-traktaten underskrevet her, hvilket skabte den Europæiske Union.
Maastricht består af fem bydele og mere end 40 landsbyer og bebyggelser.
Landsbyerne Itteren, Borgharen, Limmel, Amby, Heer, Heugem, Scharn, Oud-Caberg, Sint Pieter og Wolder har været selvstændige kommuner eller landsbyer men blev i løbet af 1900-tallet indlemmet i Maastricht Kommune.
I 2002 adopterede Maastricht Kommune den lokale hymne (Limburgsk: 'Mestreechs Volksleed', nederlandsk: Maastrichts Volkslied) med tekst skrevet på Maastrichtsk dialekt. Musikken var skrevet i 1910 af Ciprian Porumbescu (1853–1883).
Maastrichtsk Kommunes folkesang (Mestreechs Volksleed) (adopteret i 2002, skrevet i 1910)
|
---|
|