I den moderne verden er Martin Borch et emne, der har fået stor aktualitet i de senere år. Både i den forretningsmæssige og personlige sfære er Martin Borch en afgørende faktor, der påvirker flere aspekter af dagligdagen. Med teknologiens fremskridt og sociale forandringer er Martin Borch blevet et emne for konstant debat, hvilket genererer modstridende meninger og dybe refleksioner over dets indvirkning på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og analyser på Martin Borch, med det formål bedre at forstå dets indflydelse på vores nuværende virkelighed.
Martin Borch | |
---|---|
Foto: Frederik Riise | |
Personlig information | |
Født |
1. marts 1852 Skjern, Danmark |
Død |
8. februar 1937 (84 år) København, Danmark |
Gravsted | Hørsholm Kirkegård |
Barn | Christen Borch |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Randers Statsskole, Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | C.V. Nielsen, Hans J. Holm |
Beskæftigelse | Kongelig bygningsinspektør, arkitekt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Fortjenstmedaljen i guld (1910), Ridder af Dannebrog (1901), Eckersberg Medaillen (1894, 1901), Dannebrogordenens Hæderstegn (1916) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Martin Borch (født 1. marts 1852 i Skjern, død 8. februar 1937 i København) var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør.
Han var søn af proprietær Frederik Borch (1807-1868) fra Skjerngaard i Jylland og Johanne Frederikke Borch født Frausing (1809-1886) og gik i Randers Latinskole 1863-66 og på C.V. Nielsens tegneskole 1868-69. Efter at have været i tømrerlære (svend 1870) gennemgik han fra 1869 til 1877 Kunstakademiet og vandt i 1878 den lille guldmedalje (for Et Bibliothek i gothisk Stil). Samme år var han tegner ved Conrad Engelhardts arkæologiske undersøgelser i Thy og havde tidligere, i 1874, deltaget i opmåling af middelalderkirker på Bornholm. Han modtog supplerende undervisning i akvarelmaling og malede hele livet igennem. I sin alderdom kastede han sig også over skulptur.
Borch havde bl.a. Hans J. Holm som lærer i arkitektur. Sammen med Martin Nyrop og Hack Kampmann er Borch en af de betydeligste repræsentanter inden for nationalromantikken. I 1901 vandt han Eckersberg Medaillen for den velkomponerede Skt. Andreas Kirke i København. Fra 1903 til 1923 var Martin Borch kongelig bygningsinspektør for 1. sjællandske distrikt og fik som sådan mange opgaver for bl.a. Københavns Universitet og Nationalbanken. Han var Ridder af Dannebrog.
Skæbnen har dog været Borchs værker ret ugunstig. Hans hovedværker – ikke mindst Rigshospitalet – er revet ned, nogle af hans overlevende værker er stærkt ombyggede og af de resterende bygninger er næsten ingen fredede. Studentergården blev afvist som fredningsemne af Det særlige Bygningssyn i 2001, og Sankt Andreas Kirke skal formentlig lukkes som kirke og afventer en uvis fremtid.
Borch var fra 1881 til 1912 fast arkitekt for De Danske Spritfabrikker, 1884-1920 arkitekt for Frederik VII's Stiftelse på Jægerspris Slot, 1893-99 assistent ved Kunstakademiets Arkitektskole, blev i 1901 medlem af Kunstakademiet og var fra 1908 til 1920 medlem af Akademiraadet. Han var medlem af Det særlige Syn for Landets Hovedkirker 1904-35, arkitekt for Børsen 1908-36, medlem af Det Særlige Bygningssyn 1918-33 og formand for Kunstnerhjemmet 1920-31.
Han blev gift 28. juli 1880 i Randlev med Martin Nyrops søster, Marie Henriette Nyrop (29. september 1853 på Holmsland - 10. september 1943 i København), datter af pastor Christopher Nyrop (1805-1879) og Helene Nyrop født Ahlmann (1807-1874. Martin Borch er begravet på Hørsholm Kirkegård.
Hans søn, Christen Borch, blev også arkitekt. Far og søn arbejdede i en periode sammen, og sønnen overtog mange af Martin Borchs opgaver uden dog at opnå stillingen som kgl. bygningsinspektør.
, Nørregade 2, København (1899)