Messing
I dag vil vi tale om Messing, et emne der har fået stor aktualitet i nyere tid. Messing er et emne, der genererer modstridende meninger, og som har været genstand for debat på forskellige områder. Dens betydning ligger i den indvirkning, den har på nutidens samfund, og hvordan den påvirker menneskers daglige liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Messing, analysere dets implikationer og dets relevans i dag. Uden tvivl er Messing et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive grundigt forstået.
Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller. Blandingsforholdet mellem kobber (Cu) og zink (Zn) kan variere, alt efter hvad messingen skal bruges til, da blandingsforholdet og indholdet af andre metaller har betydning for legeringens egenskaber, eksempelvis smeltepunkt, hårdhed og modstandsdygtighed over for kemiske påvirkninger.
I folkemunde har man omtalt messing som fattigmandsguld.
- Almindelig gul messing: 62 % Cu, 38 % Zn. Smeltepunkt cirka 900 °C.
- Rød messing: 90 % Cu, 10 % Zn. Smeltepunkt 996 °C.
Messing kan ikke hærdes.
Messing har en en oligodynamiske effekt, det vil sige det dræber vira og bakterier.
Messingsuppe er slang for musik med messinginstrumenter – saxofoner, trompeter, trækbasuner og tubaer. Saxofoner er af messing, men tilhører af blæsetekniske årsager instrumentgruppen træblæsere.
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
