Michael Therkildsen

I denne artikel vil vi diskutere emnet Michael Therkildsen, et emne af stor relevans og interesse i dag. Michael Therkildsen har genereret adskillige debatter og kontroverser, samt vakt interesse hos eksperter og fans af forskellige discipliner. I denne forstand er det vigtigt at analysere i detaljer alle aspekter og perspektiver relateret til Michael Therkildsen for fuldt ud at forstå dets indvirkning og omfang i dagens samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige synspunkter, relevante data og mulige fremtidige implikationer af Michael Therkildsen, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision om dette vigtige emne.

Michael Therkildsen

Personlig information
Født 3. november 1850 Rediger på Wikidata
Død 4. juni 1925 (74 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af Frans Schwartz, Constantin Hansen, Laurits Tuxen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Thorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Michael Therkildsen (3. november 1850 i Lystrup ved Horsens4. juni 1925 i København) var en dansk maler.

Opvækst og debut som maler

Michael Therkildsen var søn af landmand Therkild Nielsen (1804-1883) og Karen født Hendriksen (1807-1874). Efter at have lært at tegne på den tekniske skole i Horsens, fortsatte han i perioden 1868-74Kunstakademiet i København og modtog en tid privat vejledning af Constantin Hansen. Han videreuddannede sig derefter på Kunstnernes Studieskole, hvor han blev vejledt af malerne Laurits Tuxen og Frans Schwartz.

Charlottenborgudstillingen debuterede han 1875 med Et Bondehus, der 1876-78 efterfulgtes af forskellige folkelivsbilleder; i 1879 vakte han ikke ringe opmærksomhed, især ved genremaleriet 3 Piger, der tillige med to af hans andre arbejder blev købt af Kunstforeningen. I de følgende år udstillede Therkildsen flere værdifulde genrebilleder som En Husmandskone, der har Besøg af sin Naboerske og Et Ordskifte i Mejeriet, men kastede sig dog med stedse voksende forkærlighed over skildringen af dyrenes liv, i det han tillige udviklede sig til en meget dygtig landskabskunstner; til hans betydeligste arbejder høre adskillige af dem, hvori mennesker og dyr vises i forhold til hinanden i fri luft, således det flere gange reproducerede En ung Pige, som giver en Hest Brød (1880).

Michael Anchers portræt af Therkildsen fra 1890.

Rejser

I 1880 begav Therkildsen sig ud på sin første større rejse og opholdt sig en tid i Paris, hvor han blev inspireret af franske billedkunst – blandt andet Constant Troyon. Han, der allerede tidligere havde lagt afgjorte koloristiske anlæg for dagen, udviklede der i væsentlig grad sin sans for malerisk helhed; hans foredrag blev livfuldere og bredere, og i formen vandt hans billeder efter opholdet i Frankrig betydelig i retning af fylde og glans.

I 1882, 1884 og følgende år var Therkildsen atter i udlandet, sidste gang i Frankrig og Italien med stipendium fra Akademiet. I oktober 1890 kom han første gang på et ganske kort besøg til Skagen, hvor Michael Ancher malede hans portræt til portrætfrisen i Brøndums spisesal. Der kendes ingen værker af Therkildsen med motiver fra byen.

Michael Therkildsen i 1911

Priser og hæder

Michael Therkildsen, Kåde heste, erhvervet 1887, Statens Museum for Kunst.

Han vandt tidligt Den Neuhausenske Præmie i 1877 for En Bissekræmmer søger at handle med en Bondekone. I 1887 tilkendtes udstillingsmedaljen ham for det store Køerne vandes, og samme år blev for første gang et billede af ham – Kaade Heste – erhvervet til Statens Museum for Kunst, der foruden dette ejer fire af hans arbejder. Som særlig betydelige mellem disse kunne nævnes det store Paa Brakmarken (1883), Heste i Dyrehaven (1884) og En Hyrdedreng med sin Hjord (1901; Lolland-Falsters Stiftsmuseum). Navnlig de to sidste er karakteristiske prøver på Therkildsens produktion og vise ham som en så vel i henseende til formgivning som til malerisk teknik fuldt udviklet kunstner, der komponerer sikkert og smukt og ejer en ikke almindelig evne til at samle figurer og landskab til fælles harmonisk virkning. Også i udlandet havde Therkildsens arbejder vundet anerkendelse, ikke mindst på verdensudstillingen i Paris 1889, hvor han hædredes med sølvmedalje.

I 1916 blev han Ridder af Dannebrog.

Han er begravet på Vestre Kirkegård.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 17. bind, side 173, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af ] i stedet for DBL-skabelonen.

Kilder

  1. ^ a b Brøndums Spisesal Til tak for glade dage af Mette Bøgh Jensen. Skagens Museum, ISBN 9788791048265

Eksterne henvisninger