I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Migration. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Migration været et emne af konstant interesse og debat. Gennem årene har Migration udviklet sig og tilpasset sig sociale, teknologiske og kulturelle forandringer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Migration og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller globalt plan, har Migration sat sit præg på vores verden på flere måder, og det er vigtigt at forstå hans betydning og rækkevidde. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Migration.
Migration eller folkevandring er en gruppe menneskers eller dyrs bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, ofte over længere strækninger. De deltagende migranter er ofte tvunget til at foretage den pågældende flytning af en eller anden – ofte ydre – omstændighed, som de selv kun har ringe – eller ofte ingen – direkte indflydelse på, eller de kan foretage migrationen, fordi de eventuelt forventer at få bedre levevilkår på de steder, de migrerer til.
Man kan skelne mellem tilvandring fra andre steder og afvandring til andre steder (hvis migrationen sker over en statsgrænse tales om henholdsvis indvandring og udvandring).
De statistikker, der er blevet offentliggjort om indre vandringer i Danmark under overskriften "Befolkningens Bevægelser", giver kun få muligheder for en undersøgelse af vandringsstrømmenes geografiske mønster. De geografiske begreber, denne statistisk anvender, bliver behandlet isoleret; oplysningerne er samlede tal for fødte, døde og til- og fravandrede, og siger intet om vandringsveje og -afstande, udvekslingen områderne imellem og lignende. I forbindelse med folketællinger hvert tiende år op til 1940 blev der offentliggjort tabeller over befolkningen fordelt efter opholdsamt, fødestedsamt, land hhv. by og køn. På grundlag af folketællingen i 1911 foreligger dog en opgørelse over befolkningens fordeling efter afstand mellem fødested og opholdssted (mellem befolkningernes tyngdepunkter i fødestedsamt og opholdsamt).
Der foreligger dog en række undersøgelser om vandringsforhold til bestemte byer, således blandt andet Esbjerg og Grindsted. Disse undersøgelser viser sammensatte vandringsmønstre med følgende træk:
Man har skelnet mellem etableringsvandringer, hvor unge og ugifte skifter bopæl som følge af uddannelses- og erhvervsmuligheder og/eller ægteskab, og karrierevandringer for embedsfolk og lignende.
De fleste dyrearter, fugle, insekter, fisk og havorganismer er involveret i sæsonafhængig migration, hvorunder de konstant flytter sig fra områder med utilstrækkelig føde til steder med tilstrækkelig eller (forhåbentlig) mere føde.
Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |