I dagens verden er Moseloven blevet et emne med udbredt interesse og debat. Siden dets fremkomst har Moseloven fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans, og genereret forskellige meninger og holdninger. Dens indvirkning har kunnet mærkes i flere aspekter af samfundet, fra den politiske til den kulturelle sfære, og dens relevans fortsætter med at udvikle sig konstant. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Moseloven, dets historie, dets indflydelse og dets projektion i fremtiden, med det formål grundigt at forstå dette fænomen og dets indvirkning i dag.
Moseloven opfattes normalt som summen af de 613 bud, som er fordelt ud over de fem Mosebøger. I jødedommen benævnes Moseloven "tora" eller "torah" - den religiøse lov, de gamle israelitter levede efter. På hebraisk betyder ""Tora" ("Loven") tillige de første fem bøger i den jødiske Bibel (Det Gamle Testamente) (de fem Mosebøger).
Begrebet "Moseloven" optræder første gang i Josvabogen, kapitel 8, 30-35. Det afspejles nogle markante steder i Det Gamle Testamente, hvor oplæsningen af Moseloven tematiseres: Jos. 8,30-35; 2 Kong. 22-23 og Neh. 8; 9 og 13. På Ebals bjerg, hvor hele Israel var forsamlet, "byggede Josva et alter for Herren, Israels gud". (Josva, 8,30) "Og på stenene skrev han i israelitternes påsyn en afskrift den lov, Moses havde skrevet." (Josua 8,32) "Derefter oplæste Josva alle lovens ord." (Josva 8,34)
Overholdelse af Moseloven spiller afgørende central rolle i jødedommen. Af samme grund kaldes jødedommen undertiden "mosaisk tro". Moseloven er det centrale i forholdet mellem Gud (Jahve) og den enkelte jøde. Den er mellemleddet mellem Gud og menneske.
En særligt kendt del af Moseloven er De ti bud (Anden Mosebog, 20,3-17).