Narvabugten

I dag er Narvabugten et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og fra forskellige dele af verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Narvabugten været genstand for undersøgelse, debat og refleksion. Dens relevans og betydning gør det til et emne af universel interesse, da dets indflydelse strækker sig til forskellige områder, herunder kultur, politik, videnskab og teknologi. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Narvabugten, fra dens historie til dens virkning i dag, med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette fascinerende emne.

Narvabugten (estisk: Narva laht, russisk: Нарвский залив) er en bugt på den sydlige side af Finske Bugt, delt mellem Estland og Rusland. Kurgalskij-halvøen adskiller den fra Lugabugten mod øst. Bugten er omkring 40 km lang og 90 km bred ved mundingen. Den er op til 30 m dyb. Den østlige kyst er lav og sandet, hvorimod den sydlige kyst er ret stejl. Bugten er dækket af is fra december til marts. Narva-floden flyder ud i bugten nær byen Narva-Jõesuu.

Noter

1. ^ Narva äärsed jõed ja veekogud (estisk)

Koordinater: 59°32′N 27°51′Ø / 59.533°N 27.850°Ø / 59.533; 27.850