I dagens verden er Nikola Pašić blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra professionelle til entusiaster, Nikola Pašić har fanget manges opmærksomhed på grund af dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Hvad enten det er på et personligt, fagligt eller socialt plan, har Nikola Pašić vist sig at være et emne, der er værd at analysere og reflektere over. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige dimensioner af Nikola Pašić og dens relevans i nutidens verden. Fra dens historie til dens fremtidige implikationer vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der søger at kaste lys over dette fascinerende emne.
Nikola Pašić | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født |
6. december 1845 Veliki Izvor, Serbien |
Død |
10. december 1926 (81 år) Beograd, Serbien |
Gravsted | Novo groblje |
Politisk parti | Det radikale folkeparti |
Uddannelsessted |
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich Beograds Universitet |
Religion | Den Serbisk-Ortodokse Kirke |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Nikola Pašić (serbisk: Никола Паши) (født 18. december 1845 i Zaječar, død 10. december 1926 i Beograd) var en serbisk politiker, der var konseilspræsident i Serbien og senere Jugoslavien i fem perioder fra 1891 til sin død. Han var desuden leder af Det Radikale Parti.
Han var i eksil 1883-1889, men blev benådet og var herefter premierminister og borgmester i Beograd. Politisk stod han for samarbejde med Rusland og markerede i årene op til udbruddet af 1. verdenskrig sin modstand mod Østrig-Ungarns udenrigspolitik. I 1915 nødvendiggjorde krigen, at han flygtede til Korfu, hvor han dannede en serbisk eksilregering. I 1917 lagde Korfu-deklarationen grundlaget for den nye stat Kongeriget Jugoslavien, som han blev premierminister for, da han i 1918 vendte tilbage til hjemlandet.
Spire Denne artikel om en serbisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |