Nordatlantiske strøm
I dagens verden er Nordatlantiske strøm et emne, der har fået stor relevans og interesse i samfundet. Uanset om det er dens indvirkning på dagligdagen, dens historiske relevans eller dens indflydelse på populærkulturen, har Nordatlantiske strøm fanget opmærksomheden hos mennesker over hele verden. I denne artikel vil vi i dybden undersøge alle aspekter relateret til Nordatlantiske strøm, fra dets oprindelse til dets udvikling i dag. Med en multidisciplinær tilgang vil vi analysere forskellige perspektiver og sammenhænge, hvor Nordatlantiske strøm har sat et væsentligt spor. Uanset om vi søger at forstå dets indvirkning på det moderne samfund eller optrevle dets historiske rødder, præsenterer Nordatlantiske strøm sig selv som et spændende og konstant udviklende emne, der aldrig stopper med at overraske os.
Den Nordatlantiske strøm DNS er en varm havstrøm, som forlænger golfstrømmen og dermed fører varmt overfladevand fra ækvator op til området mellem Grønland og Norge.
Ud for Newfoundlands kyst møder Golfstrømmen den kolde Labradorstrøm og forener sig delvis med denne. Derved deler den sig i flere grene. Denne forlængelse af Golfstrømmen mod Europa er Den Nordatlantiske strøm, selvom den i populært bliver betegnet som Golfstrømmen.
Ud for Irland deler strømmen sig i to: Kanariestrømmen, som bøjer sig mod syd, og en hovedgren, som fortsætter mod nordøst langs Vesteuropas kyster. Den nordlige gren deler sig blandt andet i Irmingerstrømmen og Norskestrømmen, der har betydning for det varme klima i Nordeuropa.
I Cornwall og især på Scilly-øerne er effekten sådan, at der vokser planter som palmetræer, der ellers forbindes med et langt varmere klima. Især Island, Færøerne, Irland, Storbritannien og Skandinavien nyder godt af det mildere klima, som Den Nordatlantiske havstrøm medfører.
Ved afkøling mod nord sker der en forøgelse af vandets densitet, der får det til at synke til bunds, et fænomen der kaldes Grønlandspumpen, og som er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb.