I dagens verden er Nordisk Råds litteraturpris blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Hvad enten det er for dets sociale indvirkning, dets historiske relevans eller dets indflydelse på dagligdagen, har Nordisk Råds litteraturpris fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets udvikling og mulige fremtidige implikationer har Nordisk Råds litteraturpris skabt omfattende debat og diskussion på forskellige områder. I denne artikel vil vi grundigt udforske Nordisk Råds litteraturpris og dets mange facetter med det formål at give et bredt og omfattende overblik over dette emne.
Nordisk Råds litteraturpris blev oprettet af de nordiske landesregeringer i 1961. Prisen uddeles én gang om året, første gang i 1962. I 1962 var prisen på 50.000 DKK; siden 1995 har den været på 350.000 DKK.
Bedømmelseskomitéen udpeges af Nordisk Ministerråd og har 10 medlemmer – to fra hvert land. Der kan desuden deltage medlemmer, der taler færøsk, grønlandsk eller samisk hvis et værk på et af disse sprog nomineres. Komitéen tager beslutning ved simpelt flertal.
Normalt holder komiteen ét årligt møde i januar og meddeler kort derefter hvem der modtager årets pris.
Ved bedømmelsen kan værker udgivet inden for de to seneste år komme i betragtning, dog de seneste fire år for værker på andre sprog end norsk, svensk eller dansk.
Komitéens medlemmer fra de enkelte lande nominerer to værker per land. Derudover kan der nomineres værker på færøsk, grønlandsk og samisk. Værker der ikke foreligger på dansk, norsk eller svensk, skal oversættes til ét af disse sprog for at kunne blive nomineret.
Prismodtagere
Nedenfor er en liste over alle prismodtagere siden 1962. Bemærk at prisen i 1965 blev delt mellem to modtagere.