I dag er Normalår et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af offentligheden. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Normalår blevet et mere og mere nærværende emne i vores liv, hvad enten det er på et personligt, professionelt eller socialt plan. Meningerne om Normalår er varierede og omdiskuterede, hvilket gør dets undersøgelse og forståelse afgørende for at forstå den verden, vi lever i. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Normalår, analysere dens indvirkning, udvikling og relevans i forskellige sammenhænge.
Et Normalår eller normalt år er det, man forbinder med et normalt kalenderår, dvs. et år med 365 kalenderdage og intet andet. Normalår er med andre ord nøje forbundet med den periode, det tager for Jorden at fuldføre et helt kredsløb omkring Solen.
I den nutidige, gregorianske kalender, har normalåret 365 dage. Dette står i modsætning til de såkaldte skudår, som har 366 dage. Denne uregelmæssighed skyldes den kendsgerning, at jordens omløbstid ikke – som man plejer at sige – varer 365 døgn, men i stedet 365,242181 døgn (status pr. 1/1 2000 ). Kalenderen giver plads til den ekstra fjerdedel ved at indskyde en skuddag hvert fjerde år (kaldet skudår), sådan at februar måned i disse år varer 29 dage og ikke som normalt 28 dage. Tilbage står en rest på ekstra 0,006 døgn, og det korrigeres der for ved kun at lade hvert fjerde hele århundrede være skudår.