Olaf Rye

I dagens verden er Olaf Rye blevet et emne for interesse og debat på en lang række områder. Hvad enten det er på den politiske, sociale, videnskabelige eller kulturelle sfære, har Olaf Rye fanget samfundets opmærksomhed og skabt lidenskabelige diskussioner om dets betydning og de implikationer, det har. Efterhånden som vi fortsætter med at bevæge os fremad i det 21. århundrede, er Olaf Rye blevet et relevant emne, der kræver dybdegående analyse og refleksion over dets langsigtede implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Olaf Rye og undersøge dets indvirkning på nutidens samfund.

Olaf Rye

Personlig information
Født 16. november 1791 Rediger på Wikidata
, Danmark-Norge
Død 6. juli 1849 (57 år) Rediger på Wikidata
Fredericia, Danmark Rediger på Wikidata
Dødsårsag Faldet i kamp Rediger på Wikidata
Gravsted Garnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
Søskende Johan Henrik Rye Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson Rediger på Wikidata
Deltog i Slaget ved Kolding (1849),
Slaget ved Fredericia (1849),
Slaget ved Bov (1848),
Treårskrigen (1848-1849) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole eller Olaf Rye (født 16. november 1791 på gården i Telemark i Danmark-Norge, død 6. juli 1849 i Fredericia) var en norsk og senere dansk officer, især kendt for sin deltagelse i Treårskrigen.

Olaf Rye gennemgik en militær uddannelse i Norge, hvor han deltog i krigen mod englænderne. Efter afståelsen af Norge i 1814 rejste Rye sammen med Friderich Adolph Schleppegrell og Hans Helgesen til Danmark, hvor de blev rådet til at få ansættelse i den prøjsiske hær. De rejste derfor videre og nåede til Liège, hvor de ankom 30. april 1815. Herefter fik de ansættelse i den prøjsiske hær. Efter nogle måneder med deltagelse i besættelsen af Frankrig lykkedes det de tre kammerater at få ansættelse i det danske Auxiliærkorps, som netop deltog i de allierede troppers besættelse af Frankrig. Efter nogle genvordigheder og oplevelser i Frankrig havnede Rye i grænsefæstningen Rendsborg, hvor han blev, til han i 1842 blev oberstløjtnant og forflyttet til København. I årene i Rendsborg blev han gift to gange, men mistede begge sine hustruer i barselsseng og sine børn af sygdom. I København blev han gift for tredje gang og fik en søn, som overlevede ham.

Oprøret i Hertugdømmerne i 1848 satte ham i en vanskelig situation, da hans svoger og flere venner var blandt oprørerne. Han tøvede dog ikke, da han med stor dygtighed førte sin bataljon i slaget ved Bov, og det samme gjorde sig gældende i slaget ved Slesvig. Han blev oberst, og ved genoptagelsen af fjendtlighederne i 1849 blev han generalmajor. Han fik til opgave at lede den danske hærs tilbagetog op gennem Jylland, og denne opgave udførte han med stor dygtighed. Det lykkedes ham at trække tyskerne så langt op i Jylland, at den slesvig-holstenske hær stod isoleret uden for Fredericia. Rye trak sit infanteri ud på Helgenæs, hvorfra det blev udskibet og sejlet til Fyn og herfra til Fredericia.

Rye anførte 5. brigade under udfaldet fra Fredericia, hvor han under hård kamp om Treldeskansen blev dræbt efter at hans hest var blevet skudt under ham. Han nåede at opleve slesvig-holstenernes nederlag.

Rye er begravet på Garnisons Kirkegård.

Hædersbevisninger

Han var Ridder af Dannebrog (1840) og Dannebrogsmand (1848).

Mange danske gader og veje er opkaldt efter Olaf Rye. Den danske KFOR-lejr Camp Olaf Rye i Kosovo og Ryes Kaserne i Fredericia er opkaldt efter ham. I Oslo finder man Olaf Ryes plass.

Galleri

Se også

Kilder/henvisninger

Eksterne henvisninger

MilitærSpire
Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi