I dagens verden er Oscar Alin et emne, der er blevet mere og mere relevant og interessant på forskellige områder. Både på det politiske, sociale og økonomiske område, såvel som i folks daglige liv, har Oscar Alin fanget opmærksomheden hos millioner af individer rundt om i verden. Vigtigheden af Oscar Alin afspejles i mangfoldigheden af meninger og tilgange, der findes omkring dette emne, såvel som i den konstante udvikling og forandring, det oplever over tid. Det er derfor, det er afgørende at uddybe forståelsen af Oscar Alin, analysere dens implikationer og diskutere dens forskellige facetter. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Oscar Alin, udforske dens forskellige dimensioner og behandle debatterne omkring dette emne, der er så relevant i dag.
Oscar Alin | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
22. december 1846 Falu Kristine församling, Sverige |
Død |
31. december 1900 (54 år) Stockholm, Sverige |
Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
Politisk parti | Första kammarens protektionistiska parti |
Far | Oskar Jonas Alin |
Mor | Maria Josefa Ekman |
Ægtefælle | Gerda Alin (fra 1879) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1865) |
Medlem af |
Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Uppsala, Institut de Droit international (fra 1896), Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
Beskæftigelse | Politolog, historiker, politiker |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet |
Arbejdssted | Stockholm |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Æresdoktor ved Uppsala Universitet (1893), Nordstjerneordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Oscar Josef Alin (født 22. december 1846, død 31. december 1900) var en svensk videnskabsmand og politiker.
Alin blev 1872 docent, 1882 professor i Upsala, 1893 Dr. jur. honoris causa. Alin har udøvet et meget flittigt forfatterskab, hvoraf kan nævnes Bidrag till svenska rådets historia under medeltiden (1872) og Om svenska rådets sammansättning under medeltiden (1877); videre Sveriges nydaningstid 1521-1611 (i "Sveriges historia från äldsta tid", 1878), Minnen ur Sveriges nyare historia (1881, 1893), Strödda bidrag till svenska statsskickets historia (i: (Svensk) "Historisk tidskrift", 1884-87) og Svenska riksdagsakter (1887) samt Sveriges grundlagar (i flere oplag).
Sin største betydning havde Alin imidlertid som unionspolitiker. Igennem hele hans levetid eksisterede unionen mellem Sverige og Norge, og dette prægede hans politiske virke. I årene 1888-99 var han medlem af første kammer. Han stammede fra strengt konservative kredse i Uppsala og tilhørte højres alleryderste fløj, som var ihærdige modstandere af enhver udvidelse af den politiske valgret og skarpt forfægtede protektionismen. Alin, der altid optrådte som en særdeles redelig og karakterfast mand, fik betydelig indflydelse gennem sin opfattelse af unionen.
Han dannede på dette område ligefrem skole (kaldet "alinska skolan"), idet en hel række forfattere overtog og videre udbredte hans opfattelse af unionen, der i korthed gik på, at ved freden i Kiel 1814 var de norske stifter blevet afstået til Sveriges rige. Unionen er en af Sverige foretagen organisationsakt. Unionsforholdene reguleres ikke af Rigsakten alene, men også af Norges grundlov, som var tilkommet under Sveriges garanti og derfor ikke kunne forandres uden dets samtykke. Som almindeligt princip var der ikke vedtaget nogen absolut ligestilling mellem de to riger.
Det siger sig selv, at en sådan opfattelse måtte vække modstand overalt i Norge. I de mange og lange unionsstridigheder hævdede Alin og hans tilhængere, at unionsforholdet stadig var blevet rokket til skade for Sverige, og Alins ufravigelige standpunkt i den svenske rigsdag var, at unionen havde sin store betydning for fædrelandets velfærd og burde derfor bestemt opretholdes, men på den måde, som bedst svarede til Sveriges livsinteresser. I sit videnskabelig betydningsfulde skrift "Den svensk-norska unionen" (1889-91) hævdede Alin med bestemthed dette standpunkt, og gennem bøger og bladartikler har hans tilhængere uddybet hans opfattelse.
I 1893 stiftedes desuden foreningerne "Sveriges rätt" og "Svenska nationalföreningen" for at forfægte den alinske unionsopfattelse. I sidstnævnte forenings skrift indgik 1894 (under mærket J) hans i sin tid meget opsigtsvækkende brochure I utrikesministerfrågan.
Trods sin ivrige deltagelse i rigsdagens arbejde fortsatte Alin sin videnskabelige forfattervirksomhed; således udkom 1899 1. del af Carl Johan och hans yttre politik 1810-15 samt Fjerde artikeln af fredstraktaten i Kiel (1899), og i sin allersidste levetid ledede han udgivelsen af 3. del af Sveriges och Norges traktater (1900).