Oslogjengen
Denne artikel vil behandle emnet Oslogjengen, som har været genstand for stor interesse og debat i de seneste årtier. Oslogjengen har fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed på grund af dens indflydelse på forskellige aspekter af det moderne samfund. Igennem denne artikel vil Oslogjengen blive analyseret i dybden og udforske dens oprindelse, udvikling, implikationer og mulige fremtidige scenarier. Forskellige perspektiver, teorier og undersøgelser vil blive undersøgt, som vil belyse dette fænomen, så læseren kan opnå en omfattende og kritisk forståelse af Oslogjengen. Gennem den detaljerede undersøgelse af dette emne søger vi at fremme refleksion og dialog omkring Oslogjengen, hvilket bidrager til at forstå og generere nye ideer og tilgange til at løse de udfordringer, det giver.
Norge under 2. verdenskrig | ||
|---|---|---|
| Vigtige begivenheder | ||
|
Altmark-affæren | ||
| Personer | ||
|
Haakon 7. • Nygaardsvold • CJ Hambro | ||
|
Quisling • Jonas Lie | ||
| Organisationer | ||
|
Milorg • XU • Linge • Oslogjengen •Nortraship | ||
|
Oslogjengen var en sabotageenhed med norske deltagere under britisk kommando som var aktive under anden verdenskrig. Enheden blev fra oktober 1943 ledet af Gunnar Sønsteby. Gruppens navn blev givet af chefen for SOEs norske afdeling som The Oslo Detachment og derefter oversat.
Medlemmerne
Enheden havde en kerne af 12 medlemmer hentet fra flere afdelinger af Kompani Linge i området. Foruden Sønsteby bestod Oslogjengen af: Andreas Aubert, Viggo Axelsen, Gregers Gram (faldt), Henrik Hop, William Houlder, Max Manus, Martin Olsen, Arthur Pevik, Birger Rasmussen, Tor Stenersen (faldt) og Edvard Tallaksen (faldt).
Operationer
Oslogjengens første operation var at tilintetgøre (sprænge) hulkortmaskiner og bygninger, som blev brugt til indkaldelse af norske unge mænd til Arbeidstjenesten, som gruppen frygtede ville udvikle sig til en militær afdeling under tysk kommando. Gruppen stod for flere større aktioner i slutfasen af krigen. Blandt andet gennemførtes sabotageaktionerne mod Bjølsenhallen, et tysk lager af militærfly 14. august 1944, og Kongsberg Våpenfabrikk 17. september 1944. De udførte også likvideringer, mest kendt er aktionen mod chefen for Statspolitiet (Gestapos norske partnere), Karl Marthinsen.
Derudover blev Operasjon Mardonius – sprængning af flere skibe på Oslo havn – udført af gruppen, blandt andet af troppetransportskibet DS Donau, som også tidligere i krigen havde transporteret de fangne norske jøder til Tyskland.
Efter krigen
I juni 1945 havde Oslogjengen vagttjeneste for den tilbagevendte norske kongefamilie.
Litteratur
- Jan Christensen: Oslogjengen, Europas beste sabotørgruppe. Orion Forlag AS, Oslo 2005 ISBN 82-458-0714-1
- Gunnar Sønsteby: Rapport fra «Nr. 24». Orion Forlag AS, Oslo 1996. Første gang udgivet 1960. ISBN 82-458-0153-4
- Erling Jensen, Per Ratvik, Ragnar Ulstein (1948): Kompani Linge – Gyldendal norsk forlag
Se også
- Max Manus (film), en biografisk spillefilm fra 2008 som omhandler flere af Oslogjengens sabotagehandlinger under den anden verdenskrig.
Eksterne henvisninger
- Omtale på NorgesLexi Arkiveret 19. februar 2007 hos Wayback Machine