Per Brahe den yngre
I denne artikel vil vi tage fat på spørgsmålet om Per Brahe den yngre, som er blevet aktuelt i nyere tid. Per Brahe den yngre er et emne, der har vakt interesse hos akademikere, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. I de senere år er der sket en stigning i antallet af publikationer, forskning og debatter omkring Per Brahe den yngre, hvilket har tilskyndet til yderligere undersøgelse og forståelse af det. Derfor er det essentielt at analysere og reflektere over Per Brahe den yngre, for at tilegne sig større viden og forståelse om dens indflydelse på forskellige områder. Derfor foreslår vi i denne artikel at give et bredt og detaljeret blik på Per Brahe den yngre, der adresserer dets forskellige dimensioner, implikationer og mulige fremtidige perspektiver.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Per Brahe den yngre | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
18. februar 1602  Rydboholms slott, Sverige |
| Død |
12. september 1680 (78 år) Bogesund Slot, Sverige |
| Far |
Abraham Pedersson Brahe |
| Søskende |
Christina Abrahamsdotter Brahe, Nils Brahe den ældre, Margareta Brahe |
| Ægtefæller |
Beata De la Gardie (1653-1680), Christina Catharina Stenbock (fra 1628) |
| Barn |
Elsa Beata Brahe |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Diplomat, militærperson, politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Per Brahe den yngre (født 18. februar 1602, død 12. september 1680) var en svensk greve.
Brahe hørte til Gustaf 2. Adolfs nærmeste omgivelser under den polske og en del af den tyske krig og udmærkede sig her ved tapperhed og militær dygtighed. Også under Karl 10. Gustav af deltog han i krigsbegivenhederne. 1630 blev han rigsråd. 1635 førte han fredsforhandlingerne med Polen.
1637-40 og 1648-54 var han generalguvernør over Finland og gjorde en kæmpe indsats i dette land. Han omorganiserede administrationen, indførte postvæsen, traf anstalter til landets opmåling og til en bedre ordning af skatterne, forbedrede vilkårene for de fleste erhverv og anlagde flere byer. Også for undervisningen arbejdede Brahe med held. I 1640 indviedes universitetet i Åbo, der blev grundlagt af Brahe.
I 1641 blev Brahe rigsdrost og indtrådte samtidig i formynderregeringen. Efter Karl 10. Gustavs død blev han for anden gang rigsformynder, og han var i det vanskelige år 1660 den fornemste leder af Sveriges indre og ydre politik. Snart derefter begyndte alderen at formindske hans arbejdsevne, og han opholdt sig nu ofte på sine store godser. Brahe var en udpræget aristokrat, men bar faderlig omsorg for sine undergivne.
Kilder
- Brahe, 6) Per i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)