Pfalz
Der er stigende interesse for Pfalz, enten på grund af dets indvirkning på samfundet eller på grund af dets relevans på det videnskabelige område. I årtier har Pfalz fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed på grund af dens betydning i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Pfalz, fra dens oprindelse og udvikling til dens indflydelse i dag. Vi vil analysere, hvordan Pfalz har formet den verden, vi lever i, og hvilke perspektiver der åbner sig omkring dette emne. Derudover vil vi undersøge de etiske og moralske implikationer, som Pfalz kan rejse, uden at negligere de fremskridt, der er opnået på dette felt.
Pfalz er en region i det sydvestlige Tyskland og er den sydlige del af delstaten Rheinland-Pfalz.
Dele af Rheinpfalz (Rhein = Rhinen) blev besat af Frankrig under Napoleonskrigene. Områderne blev efter Wienerkongressen i 1815 afstået til kongeriget Bayern og blev en bayersk provins i 1816. Navnet var Rheinkreis, men kong Ludwig 1. af Bayern omdøbte det i 1835 til Rheinpfalz. Efter første verdenskrig blev Pfalz besat af franske tropper til 1930, men tilhørte fortsat Bayern. Dele af Pfalz blev efter anden verdenskrig en del af Saarland og udgør området Saarpfalz. Efter anden verdenskrig blev Pfalz en del af den nye delstat Rheinland-Pfalz og mistede sin tilknytning til Bayern. Pfalz var en del af den franske besættelseszone.
Pfalz er kendt for sin Liebfraumilch og anden hvidvin.
Navnet Pfalz er opstået ved en betydningsforskydning fra ordet Königspfalz (= kongsgård), en fortyskning af det latinske ord palatium (= Palatinerhøjen i Rom; senere med betydningen "palads" ). Disse kongsgårde fandtes spredt i middelalderens kongedømmer, der endnu ikke havde en fast hovedstad. Riget blev regeret af den omrejsende konge, der holdt hof i den kongsgård, han opholdt sig i. Denne ordning er ophav til det udbredte stednavn Huseby i Norden.