Phobos (måne)

I dagens verden er Phobos (måne) blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker over hele verden. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Phobos (måne) fået stigende betydning i folks daglige liv, og har påvirket områder som uddannelse, arbejde, politik, sundhed, blandt andre. Derfor er det afgørende at forstå og analysere i detaljer, hvordan Phobos (måne) ændrer og former den verden, vi lever i, samt de mulige implikationer og konsekvenser dette kan få i fremtiden. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen og relevansen af ​​Phobos (måne) i dag, samt de udfordringer og muligheder, det giver for det moderne samfund.

Phobos
Phobos set af Mars Global Surveyor fra en afstand af 9670 km
Phobos set af Mars Global Surveyor
fra en afstand af 9670 km
Opdaget
18. august 1877, af Asaph Hall
Kredsløb om Mars
Afstand til Mars (massecenter)
  • Min. 9 235,6 km
  • Maks. 9 518,8 km
Halve storakse 9 377,2 km
Halve lilleakse ? km
Excentricitet 0,0151
Siderisk omløbstid 7t 39m 10,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. 7697 km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning 26,04° i fh. t. ekliptika
Periapsis­argument; ω — °
Opstigende knudes længde; Ω — °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 18,4 – 26,8 km
Fladtrykthed
Overfladeareal 6,8·103 km²
Rumfang 5,42·103 km³
Masse 1,072·1016 kg
Massefylde 1,887·103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,005 2 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. 40 km/t
Rotationstid 7t 39m 10,0s
Aksehældning
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination — °
Magnetfelt
Albedo 7 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. 40 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Phobos er en af planeten Mars' to måner.

Phobos er 26,8 km på den længste led, og dermed den største af de to måner. Den er også et af de objekter i Solsystemet, som reflekterer mindst lys. Månen blev opdaget d. 18. august 1877 af Asaph Hall.
I 1988 opsendte Sovjetunionen to Fobos-rumsonder – Fobos 1 hørte jordkontrollen aldrig mere fra, Fobos 2 sendte nogle få billeder før den også svigtede. Men der er nu planlagt en Fobos-Grunt mission til Phobos, der skal hente materiale tilbage til Jorden.
Phobos er ret tæt på Mars, og månen er faktisk dødsdømt, for hvert år kommer månen nemlig lidt tættere på Mars overflade, så den vil om ca. 50 millioner år enten falde ned eller gå i småstykker.
Phobos er den måne i Solsystemet som ligger tættest på dens ”moder-planet”, den ligger kun 6.000 km over marsoverfladen, så den er så nær overfladen, at den ikke kan ses over horisonten alle steder på Mars.
Phobos står op i vest, og bevæger sig hurtigt over himlen, for så at gå ned i øst – normalt gør den det to gange om dagen.

Se også

Eksterne links

AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.