Pierre de Fermat
I dagens verden er Pierre de Fermat blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har Pierre de Fermat fanget samfundets opmærksomhed og har genereret debatter, refleksioner og dybdegående undersøgelser. Betydningen af Pierre de Fermat ligger i dens indflydelse på dagligdagen og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Pierre de Fermat i dag, analysere dens implikationer og give et omfattende overblik over dets relevans i den moderne verden.
| Pierre de Fermat | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
1607  Beaumont-de-Lomagne, Frankrig |
| Død |
12. januar 1665 Castres, Frankrig |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Ægtefælle |
Louise de Long (fra 1631) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
université d'Orléans, Orléans gamle universitet (fra 1623) |
| Beskæftigelse |
Dommer, matematiker, advokat |
| Fagområde |
Talteori, Fermats sidste sætning, Analytisk geometri, optik, Fermats lille sætning med flere |
| Arbejdsgiver |
Parlementet i Toulouse (fra 1638) |
| Kendte værker |
Fermats sidste sætning, Fermats lille sætning, Fermats princip, Fermat-punkt |
| Påvirket af |
Diofant, Girolamo Cardano, François Viète |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Pierre de Fermat (født 17. august 1601 / 1607/08, død 12. januar 1665) var en fransk jurist og amatørmatematiker. Hans far, Dominique Fermat, var en velhavende læderhandler og konsul i Beaumont-de-Lomagne. Pierre de Fermat studerede jura i Toulouse, Bordeaux og Orléans.
Matematikken dyrkede han som hobby. Han havde den for både samtidens og senere tiders matematikere meget irriterende vane ofte at fremsætte sine påstande uden at ulejlige sig med at udgive beviserne. Men efterfølgende har man ført formelle beviser for Fermats arbejder der således har vist sig korrekte. Euler er blandt dem som har bygget videre på Fermats arv.
Der er således meget få skriftlige kilder fra Fermats egen hånd. Det er slående at den største kilde han efterlod var de notater han skrev i marginen på de skrifter han læste. Således også med den berømte formodning Fermats sidste sætning hvortil han anførte at han havde opdaget et bemærkelsesværdigt bevis som han dog ikke havde plads til at skrive! Man har senere tvivlet stærkt på om Fermat rent faktisk havde dette bevis, for det blev først gennemført over 300 år senere ved en gedigen kraftanstrengelse, nemlig af Andrew Wiles i 1994.
Fermats bidrag dækker i høj grad talteori, en disciplin hvor han nærmest opfattes som fader og hvor han havde et ganske unikt talent. Han er også kommet med vigtige bidrag indenfor analytisk geometri, differentialregning og sandsynlighedsregning.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |