I dagens verden er Pinyin blevet et emne af stor relevans og interesse blandt en bred offentlighed. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Pinyin fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Med en rig og kompleks historie har Pinyin udviklet sig gennem årene, påvirket forskellige aspekter af hverdagen og spillet en afgørende rolle på adskillige områder. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen af Pinyin og dens indflydelse på forskellige områder, fra kultur til økonomi, politik og teknologi.
Denne side indeholder kinesiske skrifttegn. Uden den rigtige font-understøttelse vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokse i browseren. (engelsk) Font-understøttelse af kinesisk |
Pinyin (formelt Hànyǔ Pīnyīn) er det mest brugte transskriptionssystem fra den kinesiske skrift brugt på standard mandarin til engelsk. Hanyu kan oversættes som hanfolkets sprog, og pinyin betyder fonetisk skrift.
Pinyin blev formelt anerkendt i Folkerepublikken Kina 11. februar 1958.
I 1982 blev pinyin en ISO-standard.
Endelig har Taiwan anerkendt pinyin, gældende fra januar 2009.
Pinyin har primært været brugt som et redskab i sprogundervisningen. Dette gælder både for den offentlige undervisning i Kina, og for indlæringen af kinesisk som fremmedsprog, f.eks. når vi lærer kinesisk her i Danmark.[kilde mangler] I dag er det sandsynligvis gennem computer-brug at pinyin mest flittigt bliver benyttet.[bør uddybes]
1)你说大路在哪儿. 2)你说大陆在哪儿.
Begge sætninger skrives i pinyin som, nǐ shuō dà lù zài nǎ ér ?.
Oversættelserne er 1)Hvor siger du hovedvejen ligger? og 2)Hvor siger du kontinentet ligger?
Transskriptionen af den kinesiske skrift er således ikke entydig, og dette gælder selvfølgelig også for talt kinesisk. Så vidt vides[kilde mangler] findes der dog ikke bøger skrevet i pinyin, selvom det umiddelbart skulle være lige så let at forstå en sådan bog, som det ville være at forstå en samtale, eller et lydbånd.
Et ofte citeret, og ofte diskuteret, eksempel på lydgengivelse af kinesisk, er en lille tekst af Zhào Yuánrèn: 'Den løve-spisende poet i stenhulen'. I pinyin er titlen 'Shī Shì shí shī shǐ', og den korte tekst, på omkring 92 tegn, er skrevet udelukkende med tegn hvis udtale er én af de 4 shī shí shǐ shì.
I pinyin bruges accenttegn over vokaler til at angive de fire toner i standard kinesisk.
Man skriver kun pinyin med accenttegn i lærebøger og lignende hvor det er vigtigt at angive den korrekte udtale. Det klassiske eksempel hvor eneste forskel på udtalen af fem forskellige ord er betoningen:
mā má mǎ mà
Et lydklip med de fire betoninger af ma
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |