Poynting-vektor
Denne artikel vil behandle emnet Poynting-vektor, som er blevet relevant i forskellige områder af nutidens samfund. Siden dets fremkomst og frem til i dag, har Poynting-vektor vakt interesse hos specialister, forskere og den brede offentlighed på grund af dens indvirkning og eftervirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Langs disse linjer vil de forskellige facetter og dimensioner, som Poynting-vektor omfatter, blive analyseret, såvel som dets implikationer og udfordringer i den aktuelle kontekst. Ligeledes vil forskellige perspektiver og tilgange, der er opstået omkring Poynting-vektor, blive gennemgået, med det formål at berige debatten og give en samlet vision af dette fænomen.
Poynting-vektoren () angiver størrelsen og retningen på energien transporteret i en elektromagnetisk bølge pr. areal og pr. tid. Vektoren er proportional med krydsproduktet mellem det elektriske felt og magnetfeltet :
hvor er vakuumpermeabiliteten.[1]
Vektoren er opkaldt efter John Henry Poynting, der først udledte den i 1884.[2] Oliver Heaviside udledte den senere uafhængigt af Poynting og tilføjede, at rotationen til et arbitrært vektorfelt kunne lægges til definitionen.[3]
Kildehenvisninger
- ^ Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robert (2002). "38-6 Energy Transport and the Poynting Vector". Physics (engelsk). Vol. 2 (5. udgave). John Wiley & Sons, Inc. s. 870. ISBN 978-0-471-40194-0.
- ^ Stratton, Julius Adams (1941). Electromagnetic Theory (1st udgave). New York: McGraw-Hill. s. 132. ISBN 978-0-470-13153-4.
- ^ Nahin, Paul J. (2002). Oliver Heaviside: The Life, Work, and Times of an Electrical Genius of the Victorian Age. s. 131. ISBN 9780801869099.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |