Premierminister
I den følgende artikel vil vi tale om Premierminister, et emne der har vakt stor interesse i nyere tid. Premierminister er et emne, der har skabt debat og diskussion i dagens samfund, da det har en væsentlig indflydelse på vores dagligdag. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Premierminister blive udforsket, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag. Forskellige perspektiver og meninger vil blive behandlet med det formål at tilbyde en komplet og objektiv vision af dette emne. Derudover vil nyere undersøgelser og forskning blive analyseret for at give up-to-date og relevant information. Med alt dette er målet at give læseren en dyb og berigende forståelse af Premierminister.
For alternative betydninger, se Premierminister (Storbritannien).
Premierminister (dvs. "førsteminister", fransk premier ministre, engelsk: premier eller prime minister) er en titel for en regeringschef. Den benyttes i en række lande, både monarkier og republikker. Den tilsvarende titel i nordiske lande er statsminister. I Danmark havde regeringsschefen titlen premierminister i perioden 1848-1856 og konseilspræsident i perioden 1856-1918.
I parlamentariske systemer kan premierministeren tiltræde embedet på en række forskellige måder:
- ved at statsoverhovedet udnævner premierministeren uden behov for parlamentets godkendelse (eksempel: Storbritannien)
- ved at statsoverhovedet udnævner premierministeren efter at parlamentet har nomineret en kandidat (eksempel: Irland)
- ved at statsoverhovedet udnævner premierministeren efter at majoritetspartiet i parlamentet har nomineret en kandidat (eksempler: Australien, Indien, New Zealand)
- ved at statsoverhovedet udnævner premierministeren, som derefter har en fastsat tid på at opnå tillidsvotum (eksempel: Italien)
- ved at premierministeren vælges af parlamentet (eksempler: Northwest Territories, Nunavut)
- ved at premierministeren vælges direkte af folket (eksempel: Israel 1996-2001)
Frankrig har både præsident og premierminister, og den udøvende myndighed er delt mellem disse to for at undgå at én af funktionerne opnår for meget magt.