Rådmand
Rådmand-temaet er et tema, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år. Hvad enten det skyldes dets relevans i nutidens samfund, dets indflydelse på dagligdagen eller dets betydning på det professionelle område, er Rådmand et emne, der ikke lader nogen være ligeglade. Gennem historien har Rådmand været en kilde til debat, undersøgelse og inspiration for mange, og er fortsat et emne af interesse i dag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Rådmand, analysere dens betydning, dens implikationer og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet.
En rådmand er politisk leder af en magistratsafdeling eller forvaltning i en kommune. Det er kun de større kommuner: Århus, Odense, og Aalborg, der bruger rådmandstitlen. Lederen af magistraten (magistratsafdelingerne under ét) og byrådet er borgmesteren. Rådmandshvervet er lønnet.
Frederiksberg Kommune bruger rådmandstitlen anderledes. Her drejer det sig om medlemmerne af økonomiudvalget, som samtidig kaldes magistraten.
Københavns Magistrat havde borgmestre samt rådmænd indtil 1970, hvor rådmændene blev afskaffet ved kommunalreformen. Derudover havde de københavnske omegnskommuner, der havde opnået den såkaldte "Gentofte-status" også rådmænd frem til 1970.
I tidligere tider også benævnt som oldermand[kilde mangler].
I mindre kommuner varetages tilsvarende funktioner af formændene for de politiske udvalg under byrådene. I København svarer fagborgmestrene mere eller mindre til rådmændene.
Se også
 | Spire Denne artikel om ledelse i teori eller praksis er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |