Rødekro Kommune er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden starten har det skabt omfattende debat og kontroverser og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Rødekro Kommune på dagens samfund, analysere dets forskellige facetter og de implikationer, det har for forskellige områder. Derudover vil vi undersøge, hvordan det har udviklet sig over tid og aktuelle tendenser, der peger mod dets vækst eller tilbagegang. Rødekro Kommune fortsætter utvivlsomt med at være et relevant og konstant udviklende emne, og det er essentielt at forstå dets omfang og indflydelse i nutidens verden.
Rødekro Kommune | |
1970-2006 | |
Rødekro Rådhus, der nu huser et forsikringsselskab og et kontorfællesskab
| |
Land | Danmark |
---|---|
Amt | Sønderjyllands Amt |
Kommunesæde | Rødekro |
Areal | 201,71 km² |
Nuværende kommune |
Aabenraa Kommune |
Kommunekode | 529 |
Rødekro Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den indlemmet i Aabenraa Kommune sammen med Bov Kommune, Lundtoft Kommune og Tinglev Kommune.
I 1988 blev Rødekro Kommunes Kulturpris etableret. Prisen bliver uddelt årligt til personer, som har gjort noget for det kulturelle liv i Danmark. Efter Strukturreformen i 2007 blev prisen omdøbt til Rødekro Kulturpris.
Rødekro Kommune blev dannet ved sammenlægning af 5 sognekommuner:
Kommune | Folketal 1. januar 1970 | Byer |
---|---|---|
Egvad | 578 | |
Hellevad | 1.091 | Hellevad |
Hjordkær | 1.476 | Hjordkær |
Rise | 3.129 | Rødekro |
Øster Løgum | 1.865 | Genner og Hovslund Stationsby |
I alt | 8.139 |
Rise Sogn afgav dele af Søst, Rise, Brunde og Rise-Hjarup ejerlav til Aabenraa Kommune.
Rødekro Kommune bestod af følgende sogne:
Navn | Parti | Periode |
---|---|---|
Niels Sørensen | Venstre | 1970-1982 |
Erik Larsen | Venstre | 1982-1994 |
Tove Larsen | Socialdemokratiet | 1994-2006 |
Efter strukturreformen havde Aabenraa Kommune Rødekros rådhus på Hærvejen 8 til salg i et halvt år. Det blev først solgt, da kommunen selv havde fundet en virksomhed, der ville leje en stor del af bygningen. Kommunen lejede sig selv ind og havde borgerservice i rådhuset indtil starten af 2009, hvor den nye ejer (et forsikringsselskab) selv skulle bruge lokalerne.