Regeringen Zahle I
I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Regeringen Zahle I. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund, vil vi dykke ned i dets historie, udvikling og relevans i nutidens verden. Regeringen Zahle I er et emne, der har vakt interesse og nysgerrighed gennem tiden, og gennem denne artikel vil vi forsøge at belyse dets væsentligste aspekter. Med ekspertinterviews, dybdegående analyser og praktiske eksempler sigter vi efter at tilbyde et omfattende og indsigtsfuldt syn på Regeringen Zahle I, så vores læsere kan udvide deres viden og bedre forstå dens betydning i forskellige sammenhænge. Gør dig klar til at gå ind i en verden af opdagelser og refleksioner om Regeringen Zahle I!
| Regeringen Zahle l | ||||
|---|---|---|---|---|
.svg){kind=small} Danmarks 26. regering | ||||
| 1909 – 1910 | ||||
| Dannet | 28. oktober 1909 | |||
| Trådt tilbage | 5. juli 1910 (0 år og 250 dage) | |||
| Ministre og partier | ||||
| Konge | Frederik 8. | |||
| Regeringspartier | Det Radikale Venstre | |||
| Historie | ||||
| Valgperiode | 1909-1910 | |||
| ||||
Regeringen Zahle var Danmarks regering 28. oktober 1909 – 5. juli 1910.
Ændring: 22. november 1909, 2. februar 1910
Den bestod af følgende ministre:
- Konseilspræsident og Justitsminister: C.Th. Zahle
- Udenrigsminister: Erik Scavenius
- Finansminister: Edvard Brandes
- Indenrigsminister: P. Munch
- Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet: M.C.B. Nielsen
- Forsvarsminister: Christopher Krabbe (C.Th. Zahle vikarierede fra 28. oktober til 22. november 1909)
- Minister for offentlige arbejder:
- J.J. Jensen til 2. februar 1910, derefter
- ad interim: W.H.O. Weimann
- Landbrugsminister: Poul Christensen
- Minister for Handel og Søfart: W.H.O. Weimann
- Minister for Island: Bjørn Jonsson
Baggrund
Med blot en sjettedel af Folketingets stemmer bag sig formåede Det radikale Venstre under ledelse af Carl Theodor Zahle at danne regering. Det ordnede sig, da Socialdemokratiet, der havde 24 mandater i Folketinget, ikke ønskede at deltage i en regering; til gengæld gav Det radikale Venstre tilsagn om støtte på betingelse af, at de ville rejse rigsretsag mod tidligere konseilspræsident J.C. Christensen og hans indenrigsminister Sigurd Berg for deres parlamentariske ansvar i sagen om Peter Albertis underslæb.
Den nye regering og dens støtteparti havde ikke mandater nok til at ændre den konsensuspolitik, som Venstre, den frikonservative gruppe og dele af Højre samt Kongemagten havde ført siden systemskiftet. Denne fortsatte således trods den nye regering og trods Socialdemokratiet nu havde fået reel indflydelse.
Imens Zahle, finansminister Edvard Brandes og forsvarsminister Christopher Krabbe havde rod i den gamle Venstre-tradition, var Ministeriet Zahle’s øvrige medlemmer væsentligt yngre og knyttet til det radikale oprør mod Venstre, der passede fint med Socialdemokratiets strategi om at være opposition til Venstre, der havde haft regeringsmagten i næsten ti år.
Blandt de mest fremtrædende af de unge ministre var indenrigsminister P. Munch, der havde et indgående kendskab til de problemer, der knyttede sig til den revision af Grundloven, der ville blive en af regeringens hovedopgaver. Imidlertid faldt regeringens forslag til en ny Grundlov i april 1910, hvorefter der blev udskrevet valg. Ved valget opnåede Venstre netop halvdelen af Folketingets pladser, og Frederik 8. overdrog Klaus Berntsen at danne en ny regering.
Se også
| Foregående: | Danmarks regeringer | Efterfølgende: |
| Regeringen Holstein-Ledreborg 16. august 1909 |
Regeringen Klaus Berntsen 5. juli 1910 |