I dagens artikel skal vi udforske den spændende verden af Rehabilitering. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi dykke ned i alle aspekter relateret til Rehabilitering. Gennem historien har Rehabilitering spillet en fundamental rolle i samfundet og påvirket forskellige områder som kultur, økonomi og politik. Gennem denne artikel vil vi opdage vigtigheden af Rehabilitering, og hvordan det har udviklet sig over tid. Gør dig klar til at fordybe dig i en fascinerende rejse gennem Rehabilitering!
Opdelingsforslag Denne artikel er foreslået opdelt i artiklerne Rehabilitering (medicinsk) og Rehabilitering (juridisk). (Diskutér forslaget). Hvis opdelingen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at opdelingen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside. |
Rehabilitering kan betyde
Begrebet "rehabilitering" (re- (lat. "igen, tilbage") og afledning af habilis (lat. "duelig") rummer internationalt set en forståelse og tilgang, som samler indsatser af medicinsk, psykologisk, social, pædagogisk, uddannelsesmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter. Formålet med rehabilitering er overordnet at sikre borgere med tabte færdigheder den maksimale livskvalitet. Borgeren selv er omdrejningspunktet i en helhedsorienteret indsats, der skal hjælpe den enkelte til at genvinde og bibeholde den bedst mulige funktionsevne, forudsætningerne for at have en god hverdag og muligheden for at deltage i samfundet.
I forbindelse med rehabilitering anvendes ofte begreberne "genoptræning", "behandling" og "revalidering". Der hersker imidlertid en vis uklarhed om forholdet mellem begreberne. Som udgangspunkt for at definere rehabilitering er det derfor relevant at markere afgrænsningen mellem rehabilitering og de mere snævre begreber, genoptræning, behandling og revalidering:
Forskellige behandlings- og genoptræningsformer samt revalidering kan indgå i en rehabiliteringsproces, men rehabiliteringsbegrebet er mere omfattende end genoptræning, behandling og revalidering.
Verdenssundhedsorganisationen WHO giver denne definition af rehabiliteringsbegrebet:
“Rehabilitation of people with disabilities is a process aimed at enabling them to reach and maintain their optimal physical, sensory, intellectual, psychological and social functional levels. Rehabilitation provides disabled people with the tools they need to attain independence and self-determination”.
Rehabilitering skal ifølge WHO's definition sætte borgere med nedsat funktionsevne i stand til ”at nå og opretholde deres bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne”. Det sker ved at give borgerne de fornødne værktøjer til at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.
Rehabilitering kan involvere mange. Det medførte i Danmark behov for en definition af begrebet. I 2004 deltog ca. 30 repræsentanter fra den danske sundhedssektor i en tænketank, for at skrive en fælles definition. Målet var at sikre et fælles sprog for de mange involverede og en definition, der kan forstås af alle: borgerne, deres pårørende, fagfolk, forskere, administratorer og politikere.
Projektet var et samarbejde mellem Rehabiliteringsforum Danmark, MarselisborgCentret, Socialministeriet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, [http://www.sdu.dk/efter_videreuddannelse/master/master_rehabilitering Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (Masteruddannelsen i rehabilitering), Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Dansk Sygeplejeråd.
Det førte til udarbejdelsen af ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet” med en definition af rehabilitering:
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.
Der er forskelle og ligheder mellem WHO og Hvidbogens definitioner af rehabilitering. Derfor har der været tvivl om, hvilken definition der skal bruges i dansk sammenhæng. Det er af betydning for udvikling og implementering i Danmark, og valget mellem de to definitioner skal være et bevidst valg.
Der er få væsentlige ligheder og flere forskelle på de to definitioner.
Lighederne er "funktionsevne" og "indsatser". Fokus er på det enkelte menneskes funktionsevne i rehabiliteringen. Her gøres en indsats for at nå et formål med rehabiliteringen.