I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Rigsdagsvalget i Finland 2019. Gennem historien har Rigsdagsvalget i Finland 2019 fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden og vækket endeløse følelser, meninger og debatter. I århundreder har Rigsdagsvalget i Finland 2019 spillet en afgørende rolle i forskellige kulturer og samfund, og har påvirket den måde, vi lever, tænker og forholder os på. Gennem denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Rigsdagsvalget i Finland 2019, fra dets indvirkning på samfundet til dets udvikling over tid, med det formål at tilbyde en bred og berigende vision af dette spændende emne.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Rigsdagsvalget i Finland 2019 blev afholdt den 14. april 2019. Alle 200 pladser i det finske parlament var på valg.
Socialdemokraterne blev valgets største parti med en snæver sejr over De Sande Finner. Med partiets daværende leder Antti Rinne i spidsen dannede Socialdemokraterne efterfølgende en koalitionsregering med Centerpartiet, Grønt Forbund, Venstreforbundet og Svensk Folkeparti, og Antti Rinne blev statsminister. Valgets store taber blev imidlertid Centerpartiet, der mistede 18 mandater.
Efter blot et halvt års regeringsførelse gik regeringen og statsministeren af grundet problemer om lønforhold i det finske postvæsen, Posti, hvor 700 medarbejdere blev flyttet til et datterselskab med anden overenskomst og dårligere løn. Rinne blev blandt andet beskyldt for at lyve om situationen, og situationen ledte til strejker i flere sektorer, og endte til sidst med, at regeringen gik af den 3. december 2019. Tidligere Transport- og Kommunikationsminister Sanna Marin trådte til som statsminister den 10. december 2019 og blev da med sine 34 år verdens yngste siddende regeringsleder.
Valgets store vinder blev Socialdemokraterne, da de gik 6 mandater op og med en snæver sejr over De Sande Finner fik mulighed for at danne en koalitionsregering. De Sande Finner, Samlingspartiet, Grønt Forbund og Venstreforbundet gik alle op i antal mandater i forhold til sidste valg mens Centerpartiet gik 18 mandater ned. Det nye parti Liike Nyt vandt 1 mandat.
Partier | Stemmer | Procent | Mandater | ||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
# | ± | % | ± | # | ± | ||
Socialdemokraterne | 546.471 | +56.369 | 17,73 | +1,22 | 40 | +6 | |
De Sande Finner | 538.805 | +14.751 | 17,48 | −0,17 | 39 | +1 | |
Samlingspartiet | 523.957 | -16.255 | 17,00 | −1,20 | 38 | +1 | |
Centerpartiet | 423.920 | -202.298 | 13,76 | -7,34 | 31 | -18 | |
Grønt Forbund | 354.194 | +101.092 | 11,49 | +2,96 | 20 | +5 | |
Venstreforbundet | 251.808 | +40.106 | 8,17 | +1,04 | 16 | +4 | |
Svensk Folkeparti | 139.640 | -5.162 | 4,53 | -0,35 | 9 | 0 | |
Kristendemokraterne | 120.144 | +15.010 | 3,90 | +0,36 | 5 | 0 | |
Liike Nyt | 69.427 | Nyt parti
|
2,25 | Nyt parti
|
1 | Nyt parti
| |
Andre | 83.607 | 3,69 | 1 | 0 | |||
Total | 3.081.916 | 100,00 | 200 | ||||
Gyldige stemmer | 3.081.916 | 99,42 | |||||
Ugyldige/blanke stemmer | 17.844 | 0,58 | |||||
Stemmer afgivet i alt | 3.099.760 | 100,00 | |||||
Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 4,510,040 | 68,73% | |||||
Kilde: Vaalit/Ministry of Justice (på engelsk) |
Spire Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |