I dag ønsker vi at dykke dybere ned i emnet Rodelinde, et emne, der har vundet aktualitet i de senere år, og som uden tvivl skaber stor interesse blandt befolkningen. Rodelinde er et emne, der dækker flere aspekter og har været genstand for konstant debat og analyse. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Rodelinde, med det formål at give et omfattende overblik over dette emne. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Rodelinde fanget opmærksomheden hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed, idet den er genstand for undersøgelse og interesse inden for forskellige områder. Uden tvivl er Rodelinde blevet et relevant emne i nutidens samfund, hvorfor det er væsentligt at uddybe dens forståelse og omfang.
Rodelinde (også Rodelinda; ca. 510 - ?) var en thüringsk prinsesse og dronning hos langobarderne, der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Rodelinde var datter af thüringernes konge Herminafried og hans kone Amalaberga og søster til Amalafrid. Efter at thüringernes rige var blevet ødelagt i 531, undslap Rodelinde med sin mor og bror, først til Ravenna, hvor hendes onkel og ostrogoternes konge Theodahad regerede. I år 540 indtog den byzantinske general Belisar Ravenna, og sendte dem alle tre til den byzantinske kejser Justinian i Konstantinopel. Justinian giftede Rodelinde væk til den langobardiske konge Audoin for at cementere en alliance mellem langobarderne og Byzans. Med Audoin fik hun sønnen Alboin, ligeledes langobardisk konge. Senere lod Audoin sig skille fra Rodelinde for i stedet at gifte sig med en niece af Teoderik den Store for derved bedre at stå sig i folkevandringstidens magtkampe.
Rodelindes liv gav inspiration til Händels opera Rodelinda regina de' Longobardi.