I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Rotvælsk, forstå dens betydning og dens indvirkning på nutidens samfund. Fra dens oprindelse til dens nuværende situation vil vi analysere, hvordan Rotvælsk har formået at påvirke forskellige aspekter af dagligdagen. Vi vil behandle forskellige perspektiver og meninger om Rotvælsk og søge at forstå dets relevans i forskellige sammenhænge. Derudover vil vi undersøge potentielle udfordringer og muligheder relateret til Rotvælsk, og hvordan disse kan påvirke fremtiden. Gennem denne artikel vil vi søge at kaste lys over Rotvælsk's rolle i den moderne verden, og hvordan den fortsætter med at forme vores virkelighed.
Rotvælsk var et hemmeligt sprog (også kendt som et kryptolekt), der blev talt i Danmark fra tidlig moderne tid indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Rotvælsk var også kendt under adskillige andre navne. Det er nu uddødt. Rotvælsk blev brugt af en social gruppe, kaldet natmændsfolk, som lavede simpelt håndværk, nedgørende og urent arbejde eller tiggede for at overleve. Både den sociale gruppe og sproget ændredes gennem århundrederne, men forblev forbundet med kriminalitet, utugt, fattigdom og lav social status i øjnene af den øvrige befolkning. Den sociale gruppe og deres sprog er ofte blevet forvekslet med romaer og sproget romani, selvom natmændsfolket ikke synes at have haft en anden etnisk oprindelse end de fleste danskere på det tidspunkt.
Sproget bestod af fremmede og/eller forvrængede ord, der erstattede danske ord, samtidig med at sætningsstrukturen af talernes danske dialekt bibeholdtes.
Sproget blev sandsynligvis brugt til hemmelig kommunikation i udenforståendes nærværelse og til at styrke solidariteten inden for den sociale gruppe.