Rætoromanske sprog
I denne artikel vil vi behandle emnet Rætoromanske sprog, som er blevet mere og mere relevant i de senere år. Rætoromanske sprog er et emne, der har vakt stor interesse i både det videnskabelige samfund og samfundet generelt, grundet dets gennemslagskraft på forskellige områder. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Rætoromanske sprog været genstand for adskillige undersøgelser og debatter, der søger at forstå dens indflydelse på vores miljø. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Rætoromanske sprog, analysere dens betydning, dens implikationer og de mulige fremtidige perspektiver, som dette emne kan tilbyde.
Rætoromanske sprog eller raetia udgør en traditionel underfamilie af romanske sprog, der tales i det nordøstlige Italien og i Schweiz. Navnet rætoromansk refererer til den tidligere romerske provins Raetia.
Der eksisterer i alt tre sprog i underfamilien. De tre sprog er rætoromansk, friulisk og ladin. Rætoromansk tales i dele af Schweiz mens ladin og friulisk tales i dele af det nordøstlige Italien. Indtil omkring år 1900 eksisterede også et fjerde sprog tergestisk, som blev talt i Trieste og i Istrien.