Satellit-tv

I dagens verden er Satellit-tv et emne, der har fået en hidtil uset relevans. Dens indvirkning strækker sig til alle områder af det daglige liv, fra politik til populærkultur, gennem teknologi og samfund. Med tidens gang er Satellit-tv blevet et fænomen, der ikke skelner mellem grænser eller barrierer, da dets indflydelse krydser alle typer kontekster og realiteter. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mange facetter af Satellit-tv og analysere dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder af dagligdagen.

Speciel torus multi satellit reflektor – uden brug af motor. Reflektor (højre), Torus-reflektor (venstre) med mange LNB-modtagerhoveder (midt; sorte/mørke med grå eller hvide hætter).

Satellit-tv er tv-modtagelse via satellit. Et tv-apparat modtager videosignalet via en reflektor-tallerken, modtagerhoved (LNB) og en satellit-tuner.

Lidt om landbaseret tv-modtagelse

Den landbaserede tv-modtagelse er baseret på et videosignal fra en tv-sendemast, der kunne opfanges af en tv-antenne og omformes af en landbaseret tv-tuner. Senere blev antenneskoven erstattet/suppleret af kabel-tv, hvor videosignalet kom fra et nedgravet kabelnet og modtages via en kabel tv-tuner.

Uddybende

Det første satellit-tv-signal blev sendt fra Europa via en Telstar-satellit til Nordamerika i 1962. Satellitten kredser i en stationær bane på 37.000 km om jorden. Aktuelle tv-satellitter er bl.a. Astra 19.2° Øst og Hotbird 13° Øst, der især dækker tyske, franske, italienske og engelske stationer. Sirius 2, Sirus 3, Thor 2 og Thor 3 dækker de nordiske stationer.

Som ved al anden satellitkommunikation startes med en afsender (engelsk: uplink), f.eks. fra en tv-station eller en tv-sendevogn. Der bruges en reflektor-tallerken (dish), der rettes direkte mod den anvendte satellit, der skal være synlig. Reflektorstørrelsen varierede i starten (før år 2000) fra 9 til 12 meter.

Satellittens elektroniske kredsløb indeholder enheder (transponder), der sender signalet tilbage til jorden i forskellige frekvensbånd:

  • Del af C-bånd – udvidet (downlink) 3.400-4.200 MHz
  • Del af X-båndet 10,7 – 10,9 GHz
  • Ku1-båndet 10,9 – 11,75 GHz
  • Ku2-båndet 11,75 – 12,5 GHz
  • Ku3-båndet 12,5 – 12,75 GHz

Dette signal skal nu opfanges af slutbrugerne, der har en lidt mindre reflektor-tallerken monteret, på 40–90 cm. De svage signaler ved landjorden reflekteres af en passende stor reflektor (f.eks. parabolformet), der koncentrerer radiobølgerne i en lille radioantenne, som sidder i og er en del af et modtagerhoveds LNB (low-noise block converter). Dette signal sendes til en satellit-tuner/-modtager (receiver) og derfra videre til et normalt tv-apparat.

Der findes følgende primære former for satellit-tv:

Der skelnes også mellem analog og digital satellit-tv, hvor sidstnævnte vinder kraftigt frem bl.a. fordi man kan komprimere signalet og derved opnå flere tv-kanaler på samme båndbredde.

Det er ikke nødvendigvis gratis at modtage satellit-tv, da signalet spredes i et noget bredere område end ved de hidtidige transportformer. F.eks. kan DR modtages via satellit-tv, men kun i krypteret form. Dette giver en vis problematik i forbindelse med opkrævning af medielicens, da DR ikke kan kontrollere modtagere i f.eks. Spanien. TV 2 sender deres betalingskanal TV 2 Zulu via satellit tv.

Til gengæld vokser der en ny række tv-kanaler frem, der er baseret på Free to Air-princippet, dvs. kanalen er ukrypteret. Det gælder især tyske og engelske kanaler, herunder de nationale tv-selskaber.

Sidste skud på stammen er HDTV eller High Definition Tv, der pt. formidles via satellit-tv.

Eksterne henvisninger


Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot