Skanse (forsvarsanlæg)
I denne artikel vil emnet Skanse (forsvarsanlæg) blive behandlet fra forskellige perspektiver og vinkler med det formål at give en bred og komplet vision af dette emne. Skanse (forsvarsanlæg) er et emne af stor relevans og interesse i dag, og dets undersøgelse og virkning dækker adskillige vidensområder. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Skanse (forsvarsanlæg), dets implikationer, mulige løsninger og dets indflydelse på det nuværende samfund blive analyseret. Data, casestudier og udtalelser fra eksperter om emnet vil blive præsenteret med det formål at give et detaljeret og stringent overblik over dette problem. Gå ikke glip af denne komplette anmeldelse på Skanse (forsvarsanlæg)!
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
For alternative betydninger, se Skanse. (Se også artikler, som begynder med Skanse)
En skanse er et jordværk beregnet til defensiv kamp.
Konstruktion
Skansen anlægges ved at opkaste volde, kaldet brystværn, bagved hvilke skansen bemandes og hvorfra man kæmper. Forsvarsstillinger fra renæssancen til det 20. århundrede bestod ofte af flere indbyrdes forbundne eller indenfor gevær- og kanonild koblede skanser.
Skanser anvendtes tidligere i stor udstrækning i befæstede stillinger, som det kendes fra Dybbøl. Skansers grundrids har i tidens løb ændret sig og været meget forskellige, men det oftest anvendte og bedst egnede dannede som regel en lukket polygon, hvoraf en trekant eller pileformet vold vendte mod den forventede fjende. De fremadvendende linjer mod den forventede angrebsretning kaldes facer, siderne kaldes flanker og den bagudvendende linje struben. Skansers sårbarhed over for artilleriild ledte til den næste udvikling af befæstede forter, der for manges vedkommende følger samme princip. Et eksempel på skansernes videreudvikling er f.eks. Københavns Befæstning, der er det uden undtagelse dyreste offentlige anlægsarbejde i Danmarkshistorien.
Skanser var som regel udstyret med traverser og med overdækkede rum til beskyttelse mod artilleriilden samt omgivet af et hindringsbælte.
Lynette
En skanse, der er åben bagtil, dvs. uden strube, kaldes en lynette.
Se også
- Skansen (Tromsø)
- Dybbøl skansestillinger
Kilde
- Skanse i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)