Skarlagensfeber
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Skarlagensfeber på vores nuværende samfund. Skarlagensfeber har vist sig at være et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum, da dets indflydelse strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen. Over tid har Skarlagensfeber spillet en afgørende rolle i udviklingen af vores kultur, måden vi forholder os til andre på og udviklingen af teknologi. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Skarlagensfeber har formet vores opfattelse af verden, og hvordan dens tilstedeværelse fortsætter med at påvirke vores liv i dag. Denne undersøgelse vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden og omfanget af Skarlagensfeber i den moderne verden.
Skarlagensfeber (den moderne, mindre alvorlige form kaldes ofte scarlatina) er en streptokokinfektion (S. pyogenes), som normalt optræder i forbindelse med ondt i halsen og mere sjældent med hudinfektioner eller andre streptokokangreb.
Den karakteriseres af sår i halsen, feber og udslæt på overkroppen, som i enkelte tilfælde kan sprede sig til næsten hele kroppen. Tungen er indledningsvis hvid med belægning, og senere optræder den karakteristiske jordbærtunge. Det er kombinationen af feber og udslæt, der ofte har farven skarlagensrød, som har givet tilstanden dens navn. Det er særligt børn, som bliver ramt af sygdommen. Udslættet varer ca. 5 dage efterfulgt af en udbredt afskalning af huden.
Skarlagensfeber skyldes et toksin Streptokok pyrogen eksotoksin (SPE-A), der produceres, når streptokokkerne er inficeret med en bestemt bakteriofag.
Skarlagensfeber behandles almindeligvis med penicillin; i nogle tilfælde anvendes dog andre former for antibiotika.
Se også
- Antibiotikaresistens
- ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (WHO's liste)
- Mikrobiom
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |