Slaget ved Det Hvide Bjerg
I dagens verden er Slaget ved Det Hvide Bjerg blevet et emne af stigende interesse for mange mennesker. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Slaget ved Det Hvide Bjerg blevet relevant på forskellige områder af samfundet, fra politik til videnskab. Gennem historien har Slaget ved Det Hvide Bjerg været genstand for debat og analyser, genereret modstridende meninger og fremkaldt endeløs forskning og undersøgelser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Slaget ved Det Hvide Bjerg, analysere dens indvirkning på forskellige sfærer af dagligdagen og dens relevans i dagens verden. Fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutiden, vil vi forsøge at behandle Slaget ved Det Hvide Bjerg på en omfattende måde, idet vi forsøger at forstå dens betydning og de implikationer, den har på nutidens samfund.
Slaget ved Det Hvide Bjerg 8. november 1620 var et af de tidligste slag i Trediveårskrigen og markerede slutningen på dens første fase, også kaldet Den Bøhmiske Krig.
På den ene side stod 20.000 bøhmere og lejesoldater under Christian 1. af Anhalt-Bernburg fra Den Protestantiske Union. På den anden side 25.000 mand under henholdsvis Karel Bonaventura Buquoy fra kejser Ferdinand II og grev Johann Tserclaes Tilly fra Den Katolske Liga.
Slaget endte med totalt nederlag til Bøhmen, og landet blev hurtigt løbet over ende af Den Katolske Liga og underlagt Det Tysk-Romerske Rige og senere Østrig til Tjekkoslovakiets oprettelse umiddelbart efter 1. verdenskrig.
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Koordinater: 50°04′42″N 14°19′10″Ø / 50.078333333333°N 14.319444444444°Ø