Slaget ved Tempsford er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har det skabt debatter, kontroverser og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. Dets indvirkning på samfundet har været dybtgående, og dets relevans forbliver lige så aktuelt som i dets begyndelse. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige facetter af Slaget ved Tempsford, fra dens oprindelse til dens nuværende situation, såvel som dens mulige konsekvenser for fremtiden. Gennem en dyb og objektiv analyse vil vi forsøge at kaste lys over dette emne, der har påvirket så meget i forskellige aspekter af det moderne liv.
| Slaget ved Tempsford | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Vikingernes invasion af England | |||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Angelsaksere | Vikinger | ||||||
| Ledere | |||||||
| Edvard den Ældre | Kong Gudrum 2. † Jarl Toglos Jarl Manna † |
||||||
Slaget ved Tempsford var et slag, der foregik i 917. En gruppe danere, der tidligere var baseret i Huntingdon for at flyttede til Tempsford i Bedfordshire, sammen med adnere fra East Anglia. De opførte en ny burh til at fungere som forpost til angreb i de engelske områder. Senere samme år, efter vikingerne havde forsøgt sig med et angreb på Bedford, blev de angrebet af en engelsk hær fra kong Edvard den Ældres territorier, som i del af hans store offensiv dette år i de danske territorier i både East Anglia og det sydøstlige Mercia. Burhen blev stormet og den danske konge, sandsynligvis kongen af East Anglia, blev dræbt sammen med jarlerne Toglos og Mannaand samt mange af deres dræbt, mens resten blev taget til fange. Slaget omtale i Den Angelsaksiske Krønike.