Slægt (biologi)
I dagens verden er Slægt (biologi) blevet et emne med konstant interesse og debat. Uanset om det er personligt, socialt eller globalt, har Slægt (biologi) fået betydelig relevans i menneskers dagligdag. Dets virkninger mærkes på forskellige områder, hvad enten det er inden for politik, økonomi, kultur eller teknologi. Slægt (biologi) er blevet et nøgleelement i beslutningstagning og fastlæggelse af handlinger på individuelt og kollektivt niveau. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og virkningen af Slægt (biologi) i vores nuværende samfund, samt diskutere forskellige perspektiver og tilgange relateret til dette emne.
For alternative betydninger, se Slægt. (Se også artikler, som begynder med Slægt)
| Biologisk klassifikation |
|---|
|
Domæne |
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter. En eller flere nærstående slægter indgår i en familie. Slægt er altså et snævrere begreb end familie, hvilket kan være forvirrende, da det oftest er modsat i forhold til slægt og familie blandt mennesker. En slægt med blot en art kaldes monotypisk. En slægt med mange arter kan opdeles i flere underslægter, og disse kan igen opdeles i sektioner.
Som ved andre taksonomiske kategorier (på nær arten) er det et skønsspørgsmål, hvilken gruppe af arter, man vælger at kalde en slægt. Arter, der er nært beslægtede med hinanden placeres i samme slægt.
Slægt hedder Genus på latin.
Se også
Kilder og eksterne henvisninger
- Slægt (genus) i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926), forfattet af dr. phil., professor A. Mentz
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |