I dagens verden er Snåsa et emne, der skaber interesse og debat på alle områder. Uanset om det er inden for politik, teknologi, videnskab eller kultur, er Snåsa et afgørende element, der direkte påvirker den måde, vi lever, tænker og forholder os på. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Snåsa, og udforske dens betydning, dens implikationer og dens rolle i udviklingen af nutidens samfund. Gennem detaljeret analyse og en multidisciplinær tilgang sigter vi på at opklare de mysterier og udfordringer, som Snåsa udgør, og dermed åbne nye døre til viden og stimulere dyb refleksion over dens betydning og indflydelse på den moderne verden.
Snåsa | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Snåsa | |
Kommunenummer: | 5041 |
Fylke: | Trøndelag |
Kommunesæde: | Snåsa |
Areal: | 2.328 km² |
Indbyggere: | 2.021 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Arnt Einar Bardal (fra 2019) |
Sprog: | Bokmål |
Websted: | www.Snasa.kommune.no/ |
Snåsa på Commons |
Koordinater: 64°14′45″N 12°22′40″Ø / 64.24583°N 12.37778°Ø
Snåsa (sydsamisk Snåase) er en kommune i Trøndelag fylke i Norge. Den grænser i nord til Overhalla og Grong, i øst til Lierne, i syd til Sverige og Verdal, og i vest til Steinkjer. Højeste punkt er Skjækerhatten der er 1.138 moh.
Snåsa er et hovedområde for sydsamisk sprog, og Norges eneste kommune med sydsamisk som et av sine officielle sprog. Næsten halvdelen af kommunen udgør nationalparken Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark. Halvparten af de omkring 2.000 indbyggere bor i kommunecenteret.
Norske stednavne blev iblandt fejltolket af danske skrivere, som nedskrev navnet Snåsa som "Sneaasen". Den egentlige betydning kommer fra norrønt snǫs med betydningen "hvast fremspringende bjerg", nok som henvisning til Bergsåsens karakteristiske profil. Snåsa ligger nær det geografiske midtpunkt i Norge, derfor har bygden fået kaldenavnet "Norges navle".
Snåsingerne snakker nordtrønderdialekt, hvor "jeg" hedder i.
Snåsa er geografisk knyttet til Innherred; Snåsavatnet løber sydvestover gennem Byaelva og Ogna, og løber ud i Trondheimsfjorden ved Steinkjer. Byaelva er kendt som en god lakseelv; men laksen går ikke helt op til Snåsa.
Snåsa er rig på naturresourcer, som udgør grundlaget for beskæftigelse og bosætning. Vigtige erhverv er jord- og skovbrug, rendrift, træbearbejdende industri, stenindustri og tørveindustri. Der er to græsningsområder for rensdyr: Luru og Skjækerfjell.
Flere plantearter har sit nordligste voksested i Snåsa, såsom fruesko.
Bergsåsen har en kalkrig jordbund, og der vokser flere steder den største og flotteste af de nordiske orkidéer; fruesko (Cypripedium Calceolus). Der er påvist yderligere 15 forskellige orkidéarter på Bergsåsen. Snåsas kommunevåben viser denne orkidé forgyldt med blå baggrund. I Snåsa er planten en midsommer-attraktion som kommunens indbyggere er stolte af at kunne vise frem til besøgende. Alt planteliv på Bergsåsen er fredet.
Det er over 2.500 fiskevande i kommunen. Noen av disse er:
Omtrent halvdelen af indbyggerne bor i kommunecenteret Snåsa, som ligger ved den nordøstlige ende af Snåsavatnet, som er den sjette største sø i Norge. Andre småbyer er Jørstad og Agle.
Både Europavej 6 og Nordlandsbanen går gennem kommunen. Jernbanestationen i Snåsa blev åbnet i 1926, og på samme tid ophørte persontrafikken med dampskib på Snåsavatnet.
Snåsa kommune samarbejder med Grong, Høylandet, Lierne, Namsskogan og Røyrvik kommuner i Indre Namdal Regionråd.
Fra 1837 omfattede Snåsa formandskabsdistrikt også Lierne. Snåsa blev delt og Lierne skilt ud som selvstændig kommune 1. januar 1874. Snåsa havde på dette tidspunkt 2.235 indbyggere.