Snehare
I dag er Snehare et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker rundt om i verden. Fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Snehare fanget både eksperters og befolkningens opmærksomhed. Når vi dykker ned i dette emne, opdager vi kompleksiteten og mangfoldigheden af perspektiver omkring det. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Snehare og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til sin udvikling i dag har Snehare sat et betydeligt præg på historien og fortsætter med at generere debatter og refleksioner i det moderne samfund.
| Snehare | |
|---|---|
 Snehare | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Lagomorpha (Haredyr) |
| Familie | Leporidae (Harefamilien) |
| Slægt | Lepus |
| Art | L. timidus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Lepus timidus Linnaeus 1758 | |
| Kort | |
 Snehares udbredelse (green - oprindelig, red - introduceret) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
En snehare (Lepus timidus) eller nordhare har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm. Den lever på tundra, heder eller højtliggende græssletter. De nordiske bestande er hvide året rundt, mens de sydlige skifter mellem en gråbrun sommerpels og en hvid vinterpels. Den har rede i klippesprækker eller udgraver en kort gang.
Sneharens udbredelsesområde er Skandinavien, Alperne og Pyrenæerne. Den er indført til England og Færøerne.
I juni-juli føder hunnen 2-5 unger som allerede efter 10 dage må klare sig selv. Dens naturlige fjender er f.eks. ulv, ræv, falk, kjove og sneugle. Den lever af græs, forskellige urter, skud, knopper af pil og birk. For at finde føde om vinteren, benytter sneharen sine forpoter til at løsne snedækket.
Se også
Kilder/referencer
