Sojabønne

I dagens verden er Sojabønne blevet et emne for interesse og debat på forskellige områder. Fra politik til populærkultur har Sojabønne fanget mange menneskers opmærksomhed og genereret alle slags meninger og synspunkter. Hvad enten det skyldes dets relevans i nutidens samfund eller dets indvirkning på historien, har Sojabønne positioneret sig som et emne, der er værdigt til udforskning og analyse. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Sojabønne og undersøge dens indflydelse på forskellige aspekter af menneskelivet.

Sojabønne
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta
(Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida
(Tokimbladede)
Orden Fabales
(Ærteblomstordenen)
Familie Fabaceae
(Ærteblomstfamilien)
Underfamilie Faboideae
Tribus Phaseoleae
Slægt Glycine
Art G. max
Videnskabeligt artsnavn
Glycine max
(L.) Merr.
Hjælp til læsning af taksobokse

Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2010 var USA det største sojabønneproducerende land i verden.[kilde mangler]

Verdensproduktion

Top 10 producenter af sojabønner 2018
Land Produktion (Ton)
USA USA 123.664.230
Brasilien Brasilien 117.887.672
Argentina Argentina 37.787.927
Kina Kina 14.189.217
Indien Indien 13.786.000
Paraguay Paraguay 11.045.971
Canada Canada 7.266.600
Ukraine Ukraine 4.460.770
Rusland Rusland 4.026.850
Bolivia Bolivia 2.942.131

Historie

Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.

Anvendelse

Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.

Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu, yuba og i en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).

Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe,

Edamame er en tilberedning af umodne sojabønner, der bruges i det japanske, kinesiske og hawaiianske køkken. Bælgene koges let eller dampes og serveres eventuelt med salt.

Indholdet af flavoner

Det er påvist, at sojabønner og produkter, der er lavet på basis af sojabønner indeholder følgende 12 flavoner (nærmere betegnet: isoflavonoider), fordelt på fire kemiske typer: aglycon (daidzein, genistein og glycitein), glucosid (daidzin, genistin og glycitin), acetylglucosid (acetyldaidzin, acetylgenistin og acetylglycitin) samt malonylglucosid (malonyldaidzin, malonylgenistin og malonylglycitin). Mens de har påviselige, gunstige virkninger på mennesker, udgør de også en risiko i forbindelse med brystkræft, da de har østrogenlignende virkninger i organismen

Noter

  1. ^ Food and Agriculture Organization of The United Nations. "FAOSTAT" (engelsk). Hentet 20. oktober 2020.
  2. ^ Qinglu Wang, Xiaoyue Ge, Xuewen Tian, Yujun Zhang, Jie Zhang og Pngping Zhang: Soy isoflavone: The multipurpose phytochemical (Review) i Biomedical Reports, 2013, 1, 5 side 697–701] (engelsk)


Søsterprojekter med yderligere information: