Stavelse
I dagens verden har Stavelse fået betydelig betydning på forskellige områder. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller socialt plan, har Stavelse formået at fange opmærksomheden hos et bredt publikum. Dens relevans er blevet afspejlet i stigningen i dens popularitet og den indflydelse, den udøver på nutidens samfund. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Stavelse for at opdage dens mange facetter og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Stavelse markeret et før og efter i historien og er blevet et emne af interesse for både forskere, akademikere og nysgerrige. Tag med os på denne rejse for fuldt ud at udforske alt, hvad Stavelse har at tilbyde.
Stavelse betegner i sprog den mindste prosodiske enhed, der ofte er sammenfaldende med, men ikke skal forveksles med den syntaktiske enhed morfem.
En stavelse udgør et enkelt rytmisk slag og er typisk opbygget omkring en stavelseskerne eller stavelsestop, oftest en vokal eller en diftong, dvs. en dobbelt vokal udtalt som én lyd. Der kan være forudgående og efterfølgende konsonanter, men kernen kan også stå alene. Visse sprog har én stavelsesbærende konsonant. Der skelnes mellem stavelser, der ender på en konsonant, kaldet lukkede stavelser og åbne stavelser, der ender på en vokal. Ofte vil en eller flere stavelser i et ord skulle udtales med betoning.
Den hyppigst forekommende stavelse i verdens sprog består af en indledende konsonant og en vokal, f.eks. "da". Så godt som alle sprog har denne type stavelse. I mange sprog har man flere indledende konsonanter og kan desuden tilføje flere efter stavelseskernen.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |