Stof (fysik)
I dagens verden er Stof (fysik) et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets relevans i det professionelle felt eller dets indflydelse på populærkulturen, har Stof (fysik) positioneret sig som et emne af almen interesse, der genererer alle typer meninger og debatter. Fra dets oprindelse til dets mulige konsekvenser har Stof (fysik) vakt interesse hos akademikere, aktivister, opinionsdannere og den brede offentlighed og er blevet et genstand for undersøgelse og utallige diskussioner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Stof (fysik) og dens betydning i nutidens verden.
For alternative betydninger, se Stof. (Se også artikler, som begynder med Stof)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
.jpg)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener. I denne sammenhæng skal der med observerbar forstås observerbar med alle de videnskabeligt anerkendte og rigtigt anvendte måleinstrumenter, vi har. Der er en tendens til ikke at opfatte visse manifestationer af energi, som f.eks. fotoner (lys) og lyd som stof. Men i fysik er denne forskel svær at opretholde, da stof og energi ifølge relativitetsteorien kan konverteres til hinanden. Stof siges at have masse og at fylde i rummet, men der er tekniske problemer i fysik med begge kriterier, se: Materialisme.
Stof og Albert Einsteins relativitetsteori
"Grunden" til problemerne er, at Albert Einsteins relativitetsteori har "fjernet" eller svækket begreberne tyngdekraften, gravitation og rummet – og "genfødt" universet til at "være" i rumtiden. Alle elementarpartikler i relativitetsteorien forårsager rumtidskrumning i rumtiden, inkl. fotoner, mørke stof og den mørke energi. Definerer man derfor stof til at være noget, der har gravitationel indvirkning, så er alt, der er sammensat af elementarpartikler, stof.
Gravitation i relativitetsteori kan forstås således: Antag at der i rumtiden er en ikke-roterende sol og på grund af denne sols samling af elementarpartikler vil rumtiden krumme; med den største krumning tættest på den og svagere og svagere jo længere man er fra denne sol.
En enkelt eller en samling af elementarpartikler (det ikke-roterende legeme Q) antages at være "et godt stykke" fra solen og vil blive på virket af solens rumtidskrumning, hvor Q er. Denne og Q's egen rumtidskrumningsbidrag forårsager at Q accelererer direkte mod solen (og omvendt).
Hvis solen og/eller legemet Q roterer, vil rumtiden blive trukket eller vredet (frame dragging) om det pågældende legeme. Dette vil påvirke den bane Q vil tage gennem rumtiden.
Pointen i det ovenstående er, at solen og Q ikke trækker direkte i hinanden med en kraft som Isaac Newton ræsonnerede sig frem til. Derimod formidler rumtiden en krumning som udbreder sig med lysets hastighed. Det er denne rumtidskrumning som formidler "gravitations"-påvirkningerne.
Se også
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Fysik KU: Kvanteverdenen, Mange identiske partikler Arkiveret 5. september 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Hvis to ens partikler starter på forskellige steder med hver deres hastighed, så vil man ifølge den klassiske fysik kunne beregne deres fremtidige position helt entydigt, og man vil i princippet aldrig være i tvivl om, hvilken partikel man har med at gøre. I kvantemekanikken må situationen være helt anderledes..."