Storfyrste
I denne artikel vil vi grundigt udforske emnet Storfyrste og alle dets implikationer. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der vil dække alle relevante aspekter. Uanset om Storfyrste er en person, en historisk begivenhed, et socialt fænomen eller et hvilket som helst andet emne af interesse, er vores mål at give et komplet og detaljeret overblik, der tilfredsstiller vores læseres nysgerrighed. I denne retning vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der karakteriserer Storfyrste, fra dets indflydelse på samfundet til dets relevans i det aktuelle panorama. Der er ingen tvivl om, at Storfyrste vækker stor interesse, og derfor foreslår vi at tilbyde et dybt og afslørende blik, der giver os mulighed for at forstå dens sande rækkevidde.
.svg)
Titlen storfyrste rangerer under kejser men over en prins, fyrste eller kongelig prins.
Titlen storfyrste stammer fra middelalderen, hvor den tidligt blev anvendt af de russiske herskere i Kijevriget.
Storfyrstetitlen er blevet benyttet i to forskellige omstændigheder. Den blev brugt som titel for monarken i et storfyrstendømme, men anvendes ikke længere. De sidste storfyrstendømmer forsvandt i 1917 og 1918, hvor de enten blev opslugt af kongedømmer eller blev til republikker. På det tidspunkt havde alle de storfyrstendømmerne såsom Litauen, Transsylvanien og Finland været underlagt andre herskere i århundreder. Den sidste uafhængige storfyrste var Ivan 4. af Moskva i det 15. århundrede, indtil han antog titlen Zar af Rusland.
Storfyrste og storfyrstinde er også en russisk honorær titel, som blev anvendt på kejserens familiemedlemmer efter Peter 1. af Ruslands tid – på samme måde som den danske konges søskende kaldes prinser og prinsesser. Den rette tiltaleform til en storfyrste eller storfyrstinde er: Deres kejserlige højhed. Efter en reform i 1886 blev titlen reserveret for den russiske kejsers børn, børnebørn i mandlig linje, og de mandlige efterkommeres ægtefæller hvis de indgik et standsmæssigt ægteskab.