Teleologi
I dagens verden er Teleologi blevet et relevant emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indflydelse spænder fra det personlige til det globale niveau og påvirker aspekter som økonomi, samfund, kultur og politik. Teleologi har formået at fange akademikeres, fagfolks og almindelige borgeres opmærksomhed og skabe debatter og refleksioner om dens indflydelse og relevans i dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Teleologi, analysere dets implikationer og mulige konsekvenser for fremtiden.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)). Teleologi betyder kort sagt formålsrettethed eller formålsårsag.
I skolastikken antog man, at alle ting har en iboende tendens til at virkeliggøre sit eksistensgrundlag. Enhver hændelse kunne dermed tolkes som meningsfuld, fordi den havde som mål at opnå hensigten bag den pågældende tings eksistens. Den ontologiske position: at alle processer er teleologiske, dvs. har et dybere formål, kaldes finalisme.
I biologien er teleologiske forklaringer blevet erstattet af teleonomiske forklaringer, fordi biologiske processer og tilpasninger ser ud som om de har et mål i fremtiden, mens de egentlig har en årsag i fortiden.
Formålsårsagen er en del af den platonske forestillingsverden, og dermed en del af dialektikken.
Se også
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |