Territorialfarvand
I dagens verden er Territorialfarvand et emne, der vækker stigende interesse blandt et bredt spektrum af befolkningen. Siden dets fremkomst har Territorialfarvand genereret modstridende meninger og debat omkring dets indvirkning på samfundet. Med tiden har dette emne fået stigende relevans, og det har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen og udviklingen af forskellige vidensområder. Dette er grunden til, at det er vigtigt at analysere i dybden de forskellige aspekter relateret til Territorialfarvand, for at forstå dets omfang og de implikationer, det har for individer, samfund og verden generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Territorialfarvand med det formål at give en komplet og berigende vision om dens betydning i dag.
Territorialfarvandet er den del af havet, som hører til en stats territorium. Territorialfarvandet udmåles som regel fra en selvstændig stats kystlinje. Typisk strækker territorialfarvandet sig 12 sømil (22 km) ud fra kysten, i overensstemmelse med FN's havretskonvention.
Det sker at flere lande gør krav på et havområde, ligesom territorialfarvandsgrænsen ofte er blevet ændret ensidigt for at omfatte og regulere aktiviteter såsom olieudvinding, fiskerettigheder (se Torskekrigen) og for at forhindre piratradio fra skibe udenfor 12-sømilegrænsen.
Se også
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |